Nøglen til god service

Mere salg og bedre bundlinje.

Fremtiden tilhører dem, der kan skabe vækst, omsætning og flere tilfredse kunder. Det kan dine medarbejdere, hvis de har den rette holdning til salg og service og kan bruge en række effektive værktøjer i hverdagens dialog med kunderne.

Dine medarbejdere er en vigtig ressource
Nøglen til god service er et uddannelsesforløb for medarbejdere, som har kundekontakt, men ikke direkte salgs-ansvar. Deltagerne lærer at give den optimale service i enhver kundekontakt og at sælge ekstra ydelser ind. Ved at rette fokus på medarbejderne som ressource kan du få låst op for mere salg og flere tilfredse kunder.

Hele vejen rundt om kunden
Service er mere end venlig og imødekommende betjening. Det er også service at gøre kunden opmærksom på muligheder og tilbud, som han ikke selv har udtrykt ønske om, men som er relevante i den aktuelle situation. Kunden bliver positiv, når han føler, at medarbejderen viser omtanke. Det er den lille ændring i hverdagen, der giver den store effekt på bundlinjen.

Kurset ser hverdagens kundesituation fra mange vinkler – offensiv rådgivning, positiv holdning og dialog, afdækning af kundens behov, kommunikations-, indvendings- og afslutningsteknik, behandling af reklamationer.

Kursusforløb
3 x 1 kursusdag med få ugers mellemrum. Under hele forløbet er der forskellige hjemmeopgaver og øvelser online på nettet.

Q8 Oils

Har du lyst til at deltage?
Få detaljerede oplysninger om næste kursus hos din distriktschef.

Løsark om salgskursus - Nøglen til god service
- download løsark.

Tilmelding salgskursus - Nøglen til god service  
- download tilmeldings formular.

Q8 Oils håndbog - Nøglen til god service  
- download og læs hvordan du kan forbedre servicen på dit værksted.