Birk ovntørret – pakket i praktiske net

Hvis du gerne vil have en løsning, der er nem at håndtere, kan vi levere ovntørret birkebrænde pakket i plastnet. Du køber en hel palle med 72 net med 12-13 kilo i hver.

Birkebrænde er traditionelt det mest anvendte brænde til pejse. Og med god grund. For det gnistrer næsten ikke, og med den sort/hvide bark ligger det smukt i brændekurven.

Ovntørret birkebrænde leveres med en fugtighedsprocent på 18-24 %. Det betyder, at du kan tage det direkte fra pallen til pejsen, hvor det vil antænde fint og brænde uden at sode. Og skulle der komme en byge, inden du får det indendørs, tørrer det hurtigt igen.

I våde perioder med meget nedbør skal brænde, der ikke ligger tørt, tørre 1-2 dage indendørs før brug.

Brændestørrelse

25-32 cm lange stykker, der kan bruges i de fleste brændeovne og pejseindsatser. Diameter: 6-14 cm

Brændværdi

ca. 3.500 kcal pr. kilo

Mængde

Du får 72 sække á hver 12-13 kilo brænde leveret i et bur på engangspalle. Det svarer til ca. 860-930 kilo tørt brænde = ca. 1,75 skovrummeter.

Pallestørrelse

Standardmål er 120 x 85 x 202 cm

Bestil brænde