Sådan sløjfer du olietanken
Uanset om der er tale om en overjordisk olietank eller en underjordisk (nedgravet) olietank, så gælder der de samme retningslinier for en sløjfning af olietanken.
1. Olietanken tømmes for restindhold
2. Tanken fjernes eller
3. Påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres og tanken blændes af, så det ikke længere er muligt at fylde olie i tanken.
4. Ejeren skal meddele kommunen (Teknisk forvaltning), at olietanken er sløjfet, hvordan det er sket, og hvad der er sket med olietanken.
Såfremt du sløjfer en underjordisk (nedgravet) olietank, som er placeret under et vægtbelastet område (f.eks. under en grusvej), og du vælger ikke at grave den op, så anbefaler vi, at du fylder olietanken med grus af hensyn til risikoen for, at olietanken kan falde sammen ved vægtbelastning.