Hvad er solvarme?

Solvarme er gratis, vedvarende energi og næsten vedligeholdelsesfrit

Et solvarmeanlæg omdanner solens energi til varmt vand i et enkelt og overskueligt kredsløb uden nogen form for forurening. Solens energi er helt gratis, det er kun selve anlægget, der koster. Jo længere tid du har anlægget, desto billigere bliver det derfor at få varmt vand.

Opvarmning af vand

Solvarmen bruges til at opvarme dit vand. Med solvarme kan du dække ca. 2/3 dele af familiens årlige behov for opvarmning af vand. Det vil også være muligt at bruge solvarme i forbindelse med gulvvarme.

Solen giver tilskud hele året

Om sommeren giver solvarmen energi nok til at varme alt det vand op, som en familie har brug for. Det betyder, at du i bedste fald kan slukke helt ned for fyret i de 4-5 sommermåneder fra maj til september.

Resten af året giver solvarmeanlægget et tilskud til fyret. Solens stråler er også virksomme om vinteren og i gråvejr, når solen ikke er direkte synlig på himlen. Solvarme er derfor ikke noget, man kun kan bruge om sommeren, når solen skinner. Året rundt kan solen give et tilskud ved at forvarme vandet i vandbeholderen, så oliefyret skal bruge mindre energi på at varme vandet op.

Sådan fungerer solvarmeanlægget. Læs mere

Solvarmeanlægget er næsten vedligeholdelsesfrit. Læs mere