Sådan virker solvarmeanlægget

Solvarme anvendes i kombination med andre opvarmningsformer, f.eks. olieopvarmning

Et solvarmeanlæg anvendes som udgangspunkt hele året, men den største effekt opnås i sommermånederne. Her står solen højest på himlen, og der er flest soltimer. Om vinteren er der ikke nok sol til at opvarme et helt hus, og derfor skal solvarme kombineres med en anden opvarmningsform f.eks. fyringsolie. 

Sådan virker solvarmeanlægget

Solvarmeanlægget omsætter solens energi til varme. Solens stråler opvarmer en væske (vand tilsat frostvæske) i solfangeren og væsken transporteres gennem rør til varmtvandsbeholderen. Her afgiver væsken varme til vandet, før den sendes tilbage til solfangeren. Oliefyret er sluttet til den samme varmtvandsbeholder. Når der ikke kommer tilstrækkelig varme fra solen, træder oliefyret til.

Vedligeholdelse af solvarmeanlæg

Solvarmeanlæg kræver stort set ingen vedligeholdelse. I forhold til andre opvarmningsformer som f.eks. naturgas og olie slipper du for at skulle få efterset anlægget en gang om året.

Hvor skal solfangeren placeres. Læs mere