Rekrutteringsproces

Hos Q8 har vi stillinger til ansættelse på vores hovedkontor og på vores mange servicestationer rundt om i landet. Vi oplyser naturligvis altid ansøgningsfristen for de forskellige stillinger.

Ved modtagelse af din ansøgning sender vi dig altid en kvittering. Alle ansøgninger skal gennem vores online ansøgningssystem. Du kan få et overblik og ansøge via linket ledige stillinger.

Samtaler

Et typisk ansættelsesforløb foregår sådan:

Efter en indledende screening, udvælger personaleafdelingen et kandidatfelt som indkaldes til 1. samtale. Ved 1. samtale deltager en personalekonsulent. Samtalen varer ca. 1 time.

På baggrund af 1. samtale udvælges typisk 2-3 kandidater til 2. samtale. Er du udtaget til 2. samtale vil du inden samtalen skulle udfylde en online test. Testresultatet er fuldt fortroligt og kommer ikke udenfor personaleafdelingen.

Ved 2. samtale vil du udover en personalekonsulent møde den relevante afdelingsleder. Samtalen vil vare 1 time til halvanden. 

Når alle samtaler er færdige, sker der en samlet vurdering af de tilbageværende kandidater. På baggrund heraf vælges den kandidat, der får tilbudt jobbet.