Traineeuddannelsen

Formålet med traineeuddannelsen er at uddanne interne og eksterne kandidater til stillingen som forretningschef i Q8.

Traineeuddannelsen er en to-årig akademiuddannelse i praktisk ledelse. Teorien får du på Viborg Handelsskole og praksis på en servicestation, hvor du fungerer som souschef. Det hele suppleres med interne kurser (herunder regnskabsforståelse, kædedrift, personalepolitik) hos Q8. Uddannelsen er en statsanerkendt uddannelse i ledelse og efter endt uddannelse får du udleveret et diplom.

I det daglige fungerer du som souschef og det forventes at du deltager i driften af stationen indenfor alle områder, herunder at du deltager aktivt i personalemøder, kampagner, personaleledelse og interne møder på lige fod med forretningschefen. Der udbetales fuld løn under traineeforløbet svarende til lønnen for en souschef.

Der startes nye traineehold hvert år den 1. september.