Skoleforløbet

Der er 6 moduler og disse afvikles som en blanding af internatophold og individuelle coachingsessioner. Første år afvikles primært som internatophold på Middelgrundsfortet i København og i områderne ved Hjarbæk fjord. Andet år afvikles dels som fælles dage, dels som individuelle coachingsessioner.

Internatopholdene er en blanding af teori og praktiske øvelser med fokus på "udvikling gennem engagement".

De 6 moduler er:

  • Organisation
  • Ledelse i praksis
  • HR i et forretningsmæssigt perspektiv
  • Lederskab
  • Specialeforløb
  • Afsluttende projekt

Alle moduler afsluttes med statsanerkendt eksamen. Der foretages 360 graders analyse med værktøjet Quanta før, under og efter forløbet med henblik på at skabe en optimal personlig udvikling for den enkelte deltager.