Klima
Q8 vil være anerkendt for at udvise omtanke for kunder, medarbejdere og verden omkring os. På klimaområdet betyder det, at vi arbejder for at skåne klimaet mest muligt
- Vi arbejder for CO2-neutralitet
- Vores CO2-reducerende aktiviteter skal bygge på reelle energibesparelser eller vedvarende energi og ikke på "offsetting"
- Vi deltager i projekter der relaterer sig til mulige fremtidige energiformer, herunder især 2. generations biobrændsel
- Vi påvirker vores medarbejdere, og hermed mange danske husstande, til klimamæssig korrekt adfærd
Konkrete mål
I vores netværk af servicestations-butikker vil vi opnå en reduktion i elforbruget på 10 % i forhold til regnskabsåret 2008/09. Dette mål forventes at være nået inden udgangen af regnskabsåret 2010/11.
På Q8s hovedkontor, der i forvejen er bygget som et energioptimeret hus, vil vi opnå en reduktion i elforbruget på 5 % i forhold til sidste år.
Q8 ser biobrændstoffer i benzin og diesel som middel til at nedbringe C02-udslippet. Vi arbejder på at være klar til at foretage nødvendige tilpasninger i distributionssystemet for at opfylde de lovmæssige krav til iblanding af biobrændstoffer, der forventes indført.