Q8s holdning til biobrændstoffer

Danmark har forpligtet sig til, at 5,75% af brændstoffet i transportsektoren skal være baseret på biobrændsel ved udgangen af 2012

I Q8 støtter vi løsninger, som bidrager positivt til et bedre miljø, og vi ser iblanding af ethanol  og biodiesel som et godt supplement til de traditionelle brændstoftyper. Vi følger udviklingen af biobrændstoffer nøje både ud fra et energiøkonomisk, globalt, miljømæssigt, politisk og teknologisk synspunkt. 

EU-kommisionen er kommet med et direktiv vedrørende fornybar energi  i transportsektoren frem mod 2020. Heri understreger EU at produktionen af biobrændstoffer skal ske ud fra bæredygtighedsprincipper, hvilket bl.a. skal sikre regnskove og sårbare naturområder. Også produktionsmetoderne skal optimeres med henblik på optimal CO2 reduktion i forhold til fossile brændstoffer.

Satser på anden generation

Q8 støtter, via EOF, projekter der bygger på anden generationsteknologi, der forventes at være mere energiøkonomisk og give en bedre global ressourceudnyttelse. Til forskel fra første generation, der er baseret på allerede anvendelige vegetabilske og animalske råvarer, tager anden generation afsæt i overskuds- og restprodukter bl.a. fra landbruget.

Projekt med biodiesel

Q8 deltager for øjeblikket i Arkimedes-projektet i Ålborg, hvor vi vil leverer diesel iblandet anden generations biodiesel til Post Danmarks distributionsbiler i området. I projektperioden leveres diesel med 10-20 % bioprodukt som kommer fra Danmarks eneste producent af anden generations  biodiesel, der fremstilles af animalske rest- og affaldsprodukter fra bl.a. slagterier. Miljøbelastningen fra den nye anden generation biodiesel er mindre end fra almindelig diesel. Det er biologisk nedbrydeligt og har gode smøre- og forbrændingsegenskaber.  Projektet løber til ultimo 2012

Biobrændstof i transportsektoren.

Vi vurderer løbende, hvordan Q8 kan bidrage til anvendelsen af biobrændstoffer og i dag er der – i overensstemmelse med lovgivningnen - tilsat henholdsvis 5 % bioethanol til al benzin og 7 % bioprodukt til al dieselolie som sælges til transportformål fra vores servicestationer og automatanlæg. Vi har både kompetencer og infrastruktur til at foretage de nødvendige tiltag når de europæiske brændstofstandarder og lovgivningen åbner for nye muligheder.

Q8 vil i lighed med de øvrige selskaber i branchen, gå aktivt ind og medvirke ved implementeringen af fornybar energi i transportsektoren

Læs: sidste nyt om biodiesel

Links

Energi - og Olieforum (EOF)