Q8 lydlogo

Q8s lydlogo er blevet til gennem et samarbejde mellem Q8s ansatte og specialfirmaet Sonic Branding

Gennem en række workshops med kreative øvelser er det blevet identificeret, præcist hvilke værdier Q8 oplever sig selv med indadtil, og ønsker at formidle udadtil. Specielt har Q8s nye butikskoncept Qvik To Go været centralt, og derfor har værdierne effektivitet og kvalitet været grundlæggende for tilblivelsen af lydlogoet.

Hos Sonic Branding er selve udformningen, eller kompositionen, af lydlogoet blevet foretaget af et team af konservatorieuddannede musikere og computerspecialister. Dette høje faglige niveau sikrer, at logoet, udover at være let genkendeligt, også er behageligt at lytte til og giver vores kunder en positiv oplevelse, når de handler hos os.  

Lydlogo

Et lydlogo er et lille stykke musik, en melodi eller en let genkendelig lyd, som udgør et firmas hørbare sidestykke til det visuelle logo. I samspil med det grafiske logo og øvrige markedsføringsmateriale formidler lydlogoet virksomhedens identitet og stemning med en grad af indlevelse, som grafik ikke kan eftergøre. Grunden til at et lydlogo virker så stærkt er, at lyd, og specielt musik, knytter sig meget stærkt til både hukommelsen og følelserne. Når logoet bliver implementeret i virksomhedens markedsføringsmateriale, kommer logoets rytme til at afspejle firmaets puls, og netop af denne grund er det meget vigtigt, at lydlogoet bliver designet med ekstra omtanke, så kunderne reelt får den oplevelse af firmaet, der ønskes formidlet.  

Storebælt

Som tillæg til Q8s interne værdier og eksterne image har lyddesignerne hos Sonic Branding ladet sig inspirere af det lydbillede, der opstår, når du som bilist kører over Storebæltsbroen. Kombinationen af lameller på kørebanen og broens øvrige akustiske forhold giver en meget distinkt lydoplevelse for broens bilister. Denne lydoplevelse har Sonic Branding indlejret i lydloget. Således understreger Q8 sin nære relation til Danmarks trafikanter og fremhæver sin status som en vigtig leverandør til den trafikale infrastruktur.  

Anvendelse

Q8s lydlogo vil fremadrettet blive indlejret i alle de dele af forretningsdriften, hvor det er passende og fremmer en lettere genkendelse af Q8 og Qvik To Go konceptet for vores kunder. F.eks. vil lydlogoet blive anvendt som signal fra kasseapparatet på vores servicestationer og som ventetone, når du ringer til vores servicecenter. Desuden vil det naturligvis blive benyttet i fremtidige TV- og radioreklamer.  

Download

Har du lyst til at høre Q8s lydlogo, kan det hentes som en lydfil ved at højreklikke på ikonet herunder og vælge ’gem som’. Herefter vil du kunne afspille lydlogoet på din computer. Udover selve logoet kan du hente tre ringetoner hvori lydlogoet indgår som tema – komponeret i genrerne rock, pop og eventyr.  


Q8 lydlogo
 
Q8 pop

Q8 rock

Q8 eventyr

Q8 SMS tone
 

Vejledning: Højreklik på links herover og vælg "Gem destination som" og gem filen på f.eks. dit skrivebord. Herefter kan du klikke på filen og lytte.

Prøv ringetonerne

Hvis du vil hente filerne direkte til din telefon, kan du sende en sms til 1280 med beskeden

- Q8 pop
- Q8 rock
- Q8 eventyr
- Q8 sms (sms tone til brug ved modtagelse af sms)

God fornøjelse med vores lydlogo!