Omtanke

Q8 vil være anerkendt for at udvise omtanke for kunder, medarbejdere og verden omkring os. Sådan lyder visionen. Men hvordan arbejder vi med omtanken i praksis?

Kunder

I forhold til vores kunder udmønter omtanken sig i at levere gennemtænkte og relevante produkter, koncepter og services, der afspejler vores kunders behov. Q8 ønsker at fremme en virksomhedskultur hvor service og den personlige relation er i fokus.

Medarbejdere

I forhold til vores medarbejdere består omtanken i vores program af medarbejdergoder, forsikrings- og pensionsordninger samt fokus på sikkerhed, sundhed og løbende udvikling. Q8 er en ambitiøs, men rummelig arbejdsplads. Vi holder et højt uddannelsesniveau der udover et ekstensivt internt uddannelsesprogram også omfatter uddannelse i fritiden.

Verden omkring os

Vores produktportefølje med olie og oliebaserede produkter betinger, at vi hele tiden arbejder seriøst med vores miljø- og klimaudfordringer.

På miljøsiden støtter til fulde myndighedernes arbejde med at sikre at danske tankanlæg er blandt de mest de mest miljøsikre anlæg i verden. Vi indsamler skadelig emballage og spildprodukter fra kunder og egne anlæg med henblik på miljørigtig bortskaffelse eller genbrug.

På klimasiden arbejder Q8 for CO2-neutralitet baseret på reelle energibesparelser eller vedvarende energi. Q8 deltager desuden i projekter der relaterer sig til mulige fremtidige energiformer, herunder især 2. generations biobrændsel. Sidst men ikke mindst arbejder vi på at påvirke vores medarbejdere - og dermed mange danske husstande - til en mere klimamæssig korrekt adfærd.