IDS har udviklet markedets mest sikre kort til vognmænd

International Diesel Service, en division af Q8, der tæller 750 dieselanlæg i 21 lande i Europa, har på baggrund af stigende misbrug af kort i både Danmark og udlandet udviklet et nyt sikkerhedssystem til vognmandskunder.

26.06.2007 10:00

International Diesel Service, en division af Q8, der tæller 750 dieselanlæg i 21 lande i Europa, har på baggrund af stigende misbrug af kort i både Danmark og udlandet udviklet et nyt sikkerhedssystem til vognmandskunder.

International Diesel Service (IDS), tilbyder nu alle vognmandskunder et mere sikkert kort til tankning af diesel i hele Europa. Kortet betragtes som det mest sikre på markedet.

Vognmanden bestemmer selv købsbegrænsninger
"Det nye system giver mulighed for, at vognmanden for hvert enkelt kort kan bestemme hvor mange liter og hvor mange gange der må tankes pr. dag. Det enkelte kort kan også skræddersyes til en bestemt bil alt efter tankstørrelse og kørselsmønster," fortæller markedschef Henrik Hove Andersen, IDS. Der er også mulighed for at udvælge specifikke anlæg på ruten til tankning, så ud over optimal sikkerhed, er systemet også med til at optimere vognmandens økonomi. Desuden kan vognmanden følge transaktionerne meget tæt via internettet.

Spærring på få minutter
"Hvis man skulle miste sit IDS-kort, kan vi spærre det i hele Europa på ganske få minutter," fortæller Henrik Hove Andersen. "Vi har online spærring og kunderne kan altid få fat i os. IDS Kundeservice er åben alle dage døgnet rundt, så kortet kan hurtigt spærres uanset tidspunktet på døgnet."

Kun pinkode
"IDS-kortet kan kun bruges til at tanke diesel og det har ingen prægning, så det kan kun anvendes i en terminal med kortlæser og ikke i en 'fluesmækker'. Man skal kende pinkoden for at tanke. Desuden kan pinkoden ikke ændres og det er også med til at minimere risikoen for misbrug," fastslår Henrik Hove Andersen.

Høj sikkerhed er en nødvendighed
"Det seneste års tid har vi oplevet stigende kriminalitet med kopiering og misbrug af kort i udlandet. Det nye sikkerhedssystem kan reducere risikoen for misbrug betydeligt for både den enkelte vognmand og IDS," slutter Henrik Hove Andersen.


Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorf
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk