Igen Q8 på Usserød Kongevej og Randersvej
Butikken i tilknytning til Q8s anlæg på Usserød Kongevej i Hørsholm har i en periode været drevet af 7-Eleven. Nu bliver der igen en "full service" Q8 station - med det hele! Det samme gælder Randersvej i Århus.
29.06.2007 10:00
"I en periode har7-Eleven drevet butik på 4 udvalgte af vores stationer" forklarer Q8's Markedschef Jesper Franzen. "To af dem er F-24 automatanlæg, mens to andre er Q8 stationer. Det er disse to vi nu har valgt at lade overgå til Q8-drift igen".
"Vi har gjort nogle gode erfaringer med at bortforpagte butikkerne til 7-Eleven. Men i den mellemliggende periode har vi udviklet vores koncepter, medarbejdere og ekspertise så meget, at vi i dag vurderer, at vi selv er de bedste til at drive en differentieret forretning som vores. Vi har en stærk virksomhedskultur, et godt brand og en dyb viden om salg af brændstof. Og så står vi over for en spændende periode med et butikskoncept der er i rivende udvikling. Det vil vi gerne selv følge helt til dørs. På F24 i Jyllinge og Odense har vi dog valgt at fortsætte bortforpagtningen af vores bygninger, da vi i øjeblikket ikke selv har brug for dem".
Helt nyt koncept
Ultimo juli slår Q8 på Usserød Kongevej og på Randersvej i Århus dørene op til en helt ny satsning. Forretningschef Tove Kerlauge kan i Hørsholm byde velkommen til en top-moderniseret servicestation med indbydende, venlige lokaler, spot-belysning på alle varer, et rigt udvalg af convenience produkter, sunde lækkerier og kaffesorter af den bedste kvalitet. Det samme kan Mikkel Jonassen på Randersvej. Og tilmed vil butikken være pilot-installation for Q8s nyeste koncept og design.
I perioden ultimo juni til ultimo juli vil man begge steder kunne tanke brændstof og få vasket sin bil som hidtil. Butiksvarer kan købes i en midlertidig skurvogn. Og der er virkelig noget at glæde sig til. Når de to stationer genåbner i juli, vil det være med et væld af gode tilbud til samtlige kunder.
Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorf
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk