Ny flot Q8 butik i rundkørslen på Jerslevvej i Brønderslev
Fredag den 29. august åbnede Q8 endnu en butik tilknyttet konceptet "Qvik To Go".
05.09.2008 10:00
Q8 servicestationen på Jerslevvej i Brønderslev er nummer 35 i rækken af butikker, der er blevet renoveret, og resultatet er lysere lokaler, plads til et udvidet sortiment af varer og en indretning, der passer til alle, der er "on the go".
Servicestationen ligger i rundkørslen på udfaldsvejen fra Brønderslev til motorvejen, og den gennemgribende renovering betød, at der på et tidspunkt kun stod ydervæggene tilbage på grunden. Forretningschef Poul Larsen er utrolig glad for butikkens nye udtryk: "Den er blevet meget lysere og mere åben. Butikkens store glasfacader inviterer kunderne indenfor, og vores centrale placering gør, at folk ikke kan undgå at bemærke forandringerne, når de lægger deres vej her forbi."
Og timingen kunne ikke have været bedre. Åbningen af den nye butik skete nemlig samtidig med, at Brønderslev marked begyndte, og det betød, at butikken fik en flyvende start. "Vi havde omkring 150 flere kunder - om dagen i markedsdagene." siger Poul Larsen og tilføjer, at de i disse dage havde indkaldt ekstra personale for at klare presset.
De ansatte er også rigtig glade for at arbejde i den nye butik. Nyt kontor, personalerum og nye lagerfaciliteter har gjort arbejdsgangen nemmere, og efter fire uger i skurvogn er medarbejderne særligt glade for at være tilbage i butikken.
Kunderne bemærker forandringerne med det samme: "De roser den, når de træder ind i butikken og siger, at den er blevet så flot", siger Poul Larsen glad. Kunderne har da også taget flere af de nye produkter til sig som eksempelvis Qvik To Go's egne produkter, et større udvalg af sandwiches og lune pizzastykker, pølsehorn og franske hotdogs, der flyver over disken. Duften af friskbagt brød og glasdisken med wienerbrød og kager falder ligeledes i kundernes smag: "Folk er rigtig glade for vores nye bake-off. Vi havde også brød tidligere, men sortimentet er blevet større, så det nu ligner en "hel bagerbutik"", smiler Poul Larsen.
I øjeblikket har butikken flere gode åbningstilbud, der egner sig til alle, der er på farten. Og med en kølevæg på næsten otte meter skulle der også være noget til de tørstige.
I den nærmeste fremtid er det forpladsens tur til at blive renoveret. Der vil bl.a. blive opsat nye standere, så der fremover kan tankes alle slags brændstof ved alle standere. De nye standere vil effektivisere brændstofpåfyldning, så de kunder, der er på farten, hurtigt kan komme videre. Helt efter konceptet "Qvik To Go".
Holdet på Jerslevvej består af forretningschef Poul Larsen, souschef Hanne Bilgaard, to deltidsansatte på dagholdet og otte studerende. "Det kan muligvis blive nødvendigt at udvide medarbejderantallet i fremtiden", slutter Poul Larsen og henviser til et helt nyt erhvervsområde, der i de kommende år vil brede sig på grundene bag Q8 servicestationen.
Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorf
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk