Q8 i Odder er nu gennemrenoveret

Kører man ad Banegårdsgade mod Odder, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at der er sket noget med Q8 stationen. Siden starten af august har området været en byggeplads, men den 11. september kunne forretningschef Mette Laursen åbne dørene til en helt ny butik.

02.10.2008 10:00

"Kunderne synes, den er rigtig flot og dem, der er kommet i butikken mange år, siger, at det bestemt har været ventetiden værd!", siger den glade forretningschef, der i den mellemliggende periode har haft sin butik i en skurvogn på grunden.

Nu er skurvognstiden slut, og kunderne kan glæde sig over en lysere og større butik, der også har udvidet sit varesortiment. Blandt andet kan man nu få flere varianter i det lune sortiment som eksempelvis pølsehorn og calzone til dem, der trænger til en hurtig bid mad eller nye snacks af Q8s eget mærke Q-label. I øjeblikket er der gode åbningstilbud.

Den nye butik hører ind under Q8s nye forretningskoncept Qvik To Go, der retter sig mod den travle kunde, der er "on the go". "Vi har lige fået sat nye standere op på forpladsen", siger forretningschef Mette Laursen. Der er nemlig omtanke for kunderne hos Q8, og i fremtiden vil bilisterne kunne tanke alle slags brændstof ved alle standerne. Derved opfyldes et stigende behov for effektivisering hos de travle kunder.

Q8 er placeret godt på en af indfaldsvejene til Odder. Der er derfor mange, der kan få glæde af de nye forhold på servicestationen. Med nye åbne glasfacader ud mod forpladsen og nyt personalerum, er der også tænkt på butikkens ansatte.

Holdet på Banegårdsgade består af ca. 10 ansatte.


Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorf
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk