I Nykøbing har de et stort hjerte for familier med kræftramte børn

Ørni Gotnitzka og hans kolleger fra Q8 servicestationen i Nykøbing Falster sælger julerigtige honningkagehjerter i lange baner. Tre kroner fra hvert solgt honningkagehjerte går til at hjælpe arbejdet organisationen "Familier med kræftramte børn." Det er vigtigt at give til andre - også i kriseperioder, siger Ørni

27.11.2009 10:30

Ørni Gornitzka og hans personale har travlt, meget travlt i denne tid. For ved siden af det daglige salg af brændstof og sprinklervæske på forpladsen hos Q8 i Nykøbing Falster og nybagt brød, aviser og drikkevarer fra den tilhørende Qvik To Go butik, har ægteparret besluttet sig for at gøre en ekstra indsats for danske familier med kræftramte børn og unge.

På landsplan støtter Q8 i sin årlige julekampagne organisationen Familier med kræftramte børn. I den forbindelse sælger Q8 store honningkagehjerter, hvor 3 kroner af salgsprisen går direkte til arbejdet i organisationen.

Q8s kunder i Nykøbing har taget imod invitationen med åbne arme. På en uge har servicestationen solgt lige så mange honningkagehjerter, som man havde forventet at afsætte på en hel måned.

"De fleste mennesker har på en eller anden måde oplevet kræft i deres familie. Og de kender til de problemer og behov, der opstår i forbindelse med kræft. Derfor støtter de gerne et initiativ som vores, hvor pengene går til at hjælpe danske familier med kræftramte børn," forklarer Ørni Gornitzka, der er forretningschef hos Q8 i Nykøbing.

Ørni og hans personale nøjes dog ikke med at sælge honningkagehjerterne fra Q8 servicestationen. De gør også aktivt opmærksom på hjælpearbejdet i deres store omgangskreds i Nykøbing og omegn, og alle kunder i butikken bliver opfordret til at lægge et ekstra bidrag i indsamlingsbøsserne fra Familier med kræftramte børn, som er opstillet i Q8 butikken.

De indsamlede penge fra Q8 går til en Tivoli-tur, som 2.000 familiemedlemmer og kræftramte børn fra hele landet deltager i næste år. Et fælles arrangement, der har stor betydning for alle involverede.

De 3 kroner fra hvert solgt honningkagehjerte er blot ét af flere initiativer, som Q8 har søsat for at hjælpe den velgørende organisation.

Kampagnen omfatter også en særlig Facebook* side på internet, hvor man kan sende elektroniske julekort og julehilsener til hinanden. Q8 håber at samle 30.000 medlemmer på sin Facebook side, der har titlen "Få 30.000 julehjerter til at banke for familier med kræftramte børn." Desuden kan man betale 20 kroner til indsamlingen ved at sende en SMS med teksten "jul" til telefonnummer 1414.

Q8 sælger honningkagehjerterne helt frem til nytår.

* "Få 30.000 julehjerter til at banke…" på Facebook kan findes på følgende adresse: http://www.facebook.com/apps/application.php?id=178159453446#/apps/application.php?v=info&id=178159453446

Nærmere oplysninger

Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk