Q8 i Viborg ombygges til Qvik To Go

Q8s butik på Kirkebækvej i Viborg er under gennemgribende ombygning. Men man kan stadig tanke brændstof, vaske bil og købe butiksvarer.
20.10.2009 12:15
I den kommende tid vil Q8s kunder på Kirkebækvej få en anderledes oplevelse, når de skal købe brændstof, cigaretter, slik osv. Butikken flytter nemlig ud i en skurvogn fra den 6. oktober, mens de sædvanlige rammer gennemgår en omfattende renovering.
"Vi får en stor skurvogn, som vil fungere som butik, mens ombygningen står på", fortæller forretningschef Tina Rimann Bonde, der forsikrer, at de ansatte vil gøre deres for, at ingen kunder går forgæves: "Vi tager et stort udvalg af sortimentet med over i den midlertidige butik, hvor der er plads til ca. top 20 inden for de forskellige varegrupper. F.eks. vil der stadig være øl, is og slik samt de mest populære nødkøbsvarer fra ketchup til køkkenruller".
I skurvognen vil der også stadig være friskbrygget kaffe, som man kan nyde gratis, hvis man vasker sin bil i vaskehallen. Og der vil være friskbagt brød til morgenbordet og flere gode skurvognstilbud.
Den nye butik
Qvik To Go åbner den 12. november. Qvik To Go er Q8s kæde af convenience-butikker, der tilbyder kunderne velsmagende produkter af god kvalitet og et stort udvalg, så der er noget for hele familien. Alle varer er selvfølgelig pakket i emballage, der gør det nemt at tage med og nyde, når man er på farten.
Indretningen vil blive mere overskuelig, åben og venlig, og der vil komme store glasfacader ud til forpladsen.
"Vi hænger en plan op i skurvognen for, hvordan den nye Qvik To Go kommer til at se ud. Alle skal være velkomne til at komme ind og kigge", slutter Tina Rimann Bonde.
Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk