Fornyelser hos Q8 på Mariagervej

Det er ikke kun på selve Mariagervej, gravemaskinerne er i gang. Inde hos Q8 på Mariagervej er der også sket store fornyelser med bl.a. nye benzinstandere – alt sammen et led i Q8s strategi om omtanke til gavn for kunder, medarbejdere og miljøet.

02.08.2010 10:17

Håndværkere derhjemme giver bøvl og besvær med rod og midlertidige løsninger, mens det står på. Men bagefter er det dejligt. Det er lækkert og indbydende, og det nye køkken eller badeværelse spiller med hvidevaremusklerne og dækker alle de behov, det skal - og gerne lidt til.

Sådan er det også med servicestationer, og derfor er smilet bredt hos forretningschef i Q8 på Mariagervej, Klaus Kjær-Sørensen, selvom hans servicestation har været udsat for prøvelser af gravemaskinekarakter i mere end én omgang.

Først blev Q8 på Mariagervej totalrenoveret og åbnede som en ny servicestation med tilhørende conveniencebutik under navnet Qvik To Go. Ombygningen var så omfattende, at butikken i en periode måtte holde til i en skurvogn på servicestationens forplads. Så begyndte det store gravearbejde på Mariagervej, og endnu en gang er området omkring Q8 stationen præget af midlertidigheder og besvær.

Gravearbejde og ombygning slår dog ikke forretningschefen ud:

”Det bliver godt, når det hele er færdigt. Vejarbejdet betyder, at Mariagervej bliver mere trafiksikker, og det er til gavn for os alle. Men lige nu er vi desværre afskåret lidt fra vores normale kundestrøm, og det er jo rigtig ærgerligt, når nu vi har fået så meget godt at byde på. Især vores nye bake-off og snacks får god respons fra kunder, og vi bliver ved med at udvikle nye ting,” siger Klaus Kjær-Sørensen.

Strategiske nye standere og en god kop kaffe

På Q8 stationen inde bag Mariagervejs rød- og hvidstribede ombygningsmarkører er der fuldt blus på serviceydelserne – Q8 arbejder nemlig med en strategi, som handler om at udvikle servicestationerne, så de imødekommer netop de behov, dagens travle kunder har. Strategien handler i al sin enkelhed om at udvise omtanke ved at fokusere på at imødekomme de krav og behov, der stilles.

Det var som et led i omtankestrategien, at Q8 på Mariagervej blev til en Qvik To Go, og nu byder stationen også på helt nye brændstofstandere, der gør det nemt og sikkert at betale ved standeren. Man kan også stadig vælge at betale i butikken, hvis det er det, man foretrækker.

Stationen har netop fået en super avanceret kaffemaskine, som gør det muligt at vælge mellem flere forskellige slags friskmalet, økologisk kaffe.

En indsats for ekstra god kundeservice

Nyt udstyr gør det ikke alene. Hos Q8 har man lagt vægt på at træne medarbejderne i at udvise omtanke over for kunderne ved at være opmærksom på at yde en ekstra god service.

”For os er kundeoplevelsen nummer et. Vi gør os umage, og derfor glæder vi os rigtig meget til vejarbejdet på Mariagervej er vel overstået og trafikken igen bliver normaliseret, så vi kan byde velkommen til de, der så lægger vejen naturligt forbi os,” afslutter Klaus Kjær-Sørensen.

Nærmere oplysninger

Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk