Gamle olietanke i jorden skal sløjfes inden den 31. marts

Q8 opfordrer til, at husejere med forældede olietanke moderniserer deres oliekedler, når tanken alligevel skal udskiftes. Det kan spare mange penge

25.02.2010 14:00

15.000 danske husejere med oliefyr er formodentligt ikke klar over, at deres nedgravede olietanke er så gamle, at de skal sløjfes eller udskiftes senest den 31. marts 2010.

En af Danmarks store leverandører af fyringsolie, Q8, har i hvert fald ikke modtaget det antal henvendelser omkring udskiftning af gamle tanke, som man havde forventet. Det begynder ellers at haste, for deadline for sløjfning eller udskiftning af gamle olietanke udløber om under to måneder.

Er den gamle nedgravede olietank ikke blevet lukket inden da, eller en ny tank bestilt hos en autoriseret leverandør som f.eks. Q8, risikerer husejeren at få en solid bøde fra kommunen. Eller hvad der kan være endnu værre: Forsikringen dækker ikke længere, og en eventuel læk af fyringsolie ud i omgivelserne kan blive en dyr fornøjelse i million kroners klassen.

Q8 har ikke nogen præcis forklaring på, hvorfor der ikke er kommet gang i udskiftningen af de mange ældre olietanke, der ligger gemt i jorden på ca. 15.000 ejendomme landet over.

"En af årsagerne er formentlig, at husejerne ikke er opmærksomme, at der er deadline den 31. marts. Andre er måske ikke klar over, hvor gammel deres nedgravede olietank er. Og så er der selvfølgelig altid den procentdel, som tager chancen og udskyder beslutningen," siger produktchef Sten Mørk fra Q8.

Hvor gammel er din olietank?

Miljøstyrelsens deadline gælder for underjordiske (nedgravede) olietanke, hvor alderen er ukendt eller er for høj i forhold til lovgivningen. De skal være udskiftet eller sløjfet senest den 31. marts.

Formentlig er de færreste husejere klar over, hvor gammel deres nedgravede olietank er. Kender man ikke alderen eller kan identificere alderen på sin nedgravede olietank, er den ulovlig fra den 31. marts.

Ifølge Sten Mørck fra Q8 kan man se tankens alder på en olietankattest, som alle nyere tanke leveres med. Man kan også finde aldersangivelsen på tankens mærkningsskilt eller på et lille skilt ved olietankens studs. Endelig vil teknisk forvaltning i kommunen ofte ligge inde med informationer om, hvornår en olietank er blevet nedgravet.

Udskift ikke kun tank, men også oliekedlen

Ældre olietanke og ældre oliekedler følges ofte ad. Derfor anbefaler Q8, at deadline-ramte husejere kigger hele deres fyringssystem efter i sømmene, når den gamle olietank alligevel skal udskiftes eller sløjfes.

Der er mange penge at spare ved at investere i en moderne og energirigtig oliekedel. Ikke kun i forhold til olieforbruget, der nemt kan gøres mellem 15 og 40 pct. lavere, afhængigt af den gamle oliekedels alder og type. Moderne oliekedler er også mere miljørigtige, fordi de reducerer CO². udslippet ved at forbruge mindre fyringsolie.

Q8 gør samtidig opmærksom på, at regeringen og energibranchen med virkning fra 1. januar 2010 har indgået en energispareaftale der bl.a. medfører, at man kan opnå et energisparefradrag ved at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Udskifter man f.eks. en oliekedel, der stammer fra før 1977, udløser det lige nu hos Q8 et fradrag på hele 5.000 kroner på regningen.

Læs mere på: http://www.q8.dk/Opvarmning/Din+olietank/Er+olietanken+for+gammel.aspx

Nærmere oplysninger

Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk