Nu er Q8 i Espergærde åbnet som Qvik To Go

Q8 i Espergærde er en lokal servicestation, der især benyttes af beboerne i området - men mange kunder kommer også helt fra Kvistgård og Helsingør. Butikken har i de foregående uger gennemgået en omfattende renovering og er netop åbnet som Qvik To Go.

08.03.2010 14:50

Kunderne har i en kortere periode oplevet en byggeplads, når de kom for at tanke brændstof eller vaske deres bil i vaskehallen hos Q8 på Hovvej. Nu kan de møde glade og forventningsfulde medarbejdere, der glæder sig over at byde velkommen i en helt nyrenoveret butik: "Vi har fået et helt nyt gulv, nyt loft og ny belysning overalt. Butikken har fået et udtryk, der er lyst og venligt, og vi har fået plads til at udvide vores sortiment inden for flere produktkategorier", fortæller en glad forretningschef, Ole Viborg Andersen.

Hos Q8 er man opmærksom på, at kundernes forbrugsvaner og adfærdsmønster ændrer sig - og derfor er sortimentet tilpasset det, som kunderne efterspørger.

Ole Viborg Andersen forventer sig meget af bl.a. det nye fastfood-sortiment, hvor kunderne tilbydes varme pølser, pizza-stykker og calzone: "Vi kan også tilbyde et langt større udvalg af sandwich, bake-off og læskedrikke som f.eks. smoothies - så der er noget for enhver smag".

Qvik To Go

Grundidéen med Qvik To Go er convenience, der kan oversættes med bekvem og lettilgængelig. Det skal være nemt at få fat i populære fødevarer, hvad enten man er bilist, arbejder i nærheden eller er lokal beboer, der lige har behov for at få fat i noget hurtigt og godt mad og drikke. Q8 oplever en stor succes med sit Qvik To Go koncept, der i disse år bliver udrullet over hele landet.

Glad for bilvask i Espergærde

Q8 i Espergærde har i forvejen stor succes med sin bilvask - og det har ikke ændret sig under ombygningen: "Vi er meget glade for, at så mange kunder har holdt ved og vasket deres bil her hos os, også selvom det har rodet herude, mens vi renoverede butikken. Vores vaskemaskine er kun halvandet år gammel, og vi tilbyder som altid gratis kaffe til vores vaskekunder - også i vores nye Qvik To Go".

Også medarbejderne glæder sig over den nye butik. Udover den moderniserede butik, er deres personalelokale nemlig også blevet renoveret.

Nærmere oplysninger

Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk