Q8 Kildebjerg holder happening for pitstoppere

Trænger man til et stop på motorvejsturen over Fyn på lørdag den 3. juli er der mulighed for at få en ganske særlig oplevelse
02.07.2010 11:00
Q8 servicestationen holder "happening" med levende musik, boder med smagsprøver og gode kampagnetilbud. "Det er sommer og der skal ske noget positivt" forklarer forretningschef Michael Rhee. "Man kører ind, tanker, køber en is og kører igen. Folk tror de ved, hvad der plejer at ske på en servicestation - og den opfattelse vil vi gerne rokke ved. Vi vil kort sagt give vores kunder én på opleveren."
Derfor vil man på lørdag - mellem kl. 11 og 15 - blive mødt med noget der minder om en folkefest, når man kommer ind for at tanke sin bil. Livebandet Hitfingers spiller op til dans, og der vil blive rig mulighed for at svinge lårene, for dem der vil og tør. Q8 håber at rigtig mange vil benytte anledningen til at bruge strække-ben-pausen på at smage på brød, slik og vin fra leverandører, pizza fra Monarc og andre gode sager.
"Tanken er, at når kunderne oplever noget positivt på køreturen, som de ikke forventer, fortæller de om det til venner og familie, når de kommer frem" siger Michael Rhee videre.
Den virale markedsføring er værdifuld og forretningschefen vurderer, at der vil komme flere tusinde kunder igennem servicestationen i løbet af de fire timer, arrangementet varer. "Hvis de alle sammen fortæller om deres oplevelser, når vi hurtigt og effektivt ud til en stor skare af danskere - både nuværende og potentielle kunder"
Når det har været muligt at stable så stort et engagement på benene, skyldes det et stort engagement fra både forretningschef og okale medarbejdere, der har valgt at møde op og give en hjælpende hånd med. Også dem der ikke er på vagt den dag.
Arrangementet på Q8 Kildebjerg foregår lørdag den 3. juli kl. 11-15.
Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk