Q8 i Lund har åbnet Qvik To Go-butik

Q8 på Vrøndingvej nordvest for Horsens har gennemgået en omfattende renovering og har åbnet en moderne convenience butik med alt godt til ganen. Butikken hører ind under Q8s nye butikskæde Qvik To Go.
08.04.2010 16:00
Forretningschef Henning Thostrup er glad for at kunne byde kunderne velkommen i de nye rammer. Med sin attraktive beliggenhed midt i Jylland nær ved den østjyske motorvej, er servicestationen især populær blandt håndværkere, lastbilschauffører og kørende sælgere på farten. Og de kan alle glæde sig over et bredere sortiment inden for både drikkevarer og fastfood, hvor f.eks. calzone og sandwichs er nye produkter - lige til at tage med på turen.
Hos Q8 er man opmærksom på, at kundernes forbrugsvaner og adfærdsmønster ændrer sig - og derfor tilpasses sortimentet efter det, kunderne efterspørger.
"Vi har også et fint caféhjørne i butikken, hvor kunderne kan indtage deres måltid, holde et mindre møde, eller nyde en varm kop kaffe, inden de kører videre", fortæller Henning Thostrup, der har forventninger om, at den fremgang stationen har oplevet, lige siden den åbnede for 7 år siden, vil fortsætte med fornyet kraft under det nye brand.
For et års tid siden var der en heldig lottospiller, der vandt 2,5 mio. på en kupon købt i butikken - og forhandleraftalen med Danske Spil fortsætter, så flere kan få chancen for den store gevinst, forsikrer Henning Thostrup.
Der er 16 ansatte på servicestationen, der har åbent til kl. 24 hver dag.
Qvik To Go
Grundidéen med Qvik To Go er "convenience", der kan oversættes med bekvem og lettilgængelig. Det skal være nemt at få fat i populære fødevarer, hvad enten man er bilist, arbejder i nærheden eller er lokal beboer, der lige har behov for at få fat i noget hurtigt og godt mad og drikke. Q8 oplever en stor succes med sit Qvik To Go koncept, der i disse år bliver indført i hele landet.
Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk