Nu åbner Q8 Qvik To Go i Ølstykke

Den 9. december fik Ølstykke sin helt egen Qvik To Go, da Q8 på Karmstensvej i sne og blæst slog dørene op for en totalrenoveret, større og lysere convenience-butik med brød og kager i fokus

13.12.2010 15:51

Convenience står for bekvemmelighed, og Qvik To Go er Q8s bud på en convenience butik, der er udviklet og indrettet med det formål at give kunderne lige præcis det, de har brug for til sig selv og bilen i en travl hverdag.

Ølstykke er det især lune brød og lækre kager, der er efterspørgsel på, og derfor har Q8 valgt at udvide sortimentet og gøre faciliteterne bedre for både kunder og personale på servicestationen.

”Vi har glædet os rigtig meget til at åbne som Qvik To Go, og vi har virkelig satset på det, som vi ved, vores kunder kan lide, nemlig vores gode brød og kager. Vi har fået mange nye varianter af brød og kager ind. Samtidig er der kommet en meget stor kagemontre og et helt nyt bake off rum til personalet, hvor vi fx kan gøre det friskbagte wienerbrød klar,” fortæller forretningschef Mette Ring.

Satser på sødt til eftermiddagskaffen

Med åbningen er Mette Ring klar til en satsning på bagværket, og det betyder, at der er fyldte hylder og montrer, uanset hvad tid på dagen, man kommer forbi.

”Man skal også kunne komme efter et godt udvalg af sødt til eftermiddagskaffen. Det vil vi satse på, selvom det måske kommer til at betyde, at vi ikke får udsolgt hver dag.”

Åbent i skurvogn under ombygningen

I hele ombygningsperioden har Mette Ring og hendes medarbejdere haft åbent i butikken, som holdt til i en skurvogn på forpladsen. Det har givet lidt gener i hverdagen på servicestationen, men kunderne har taget det meget pænt.

”Nu har ombygningen varet i halvanden måned, og selvom det har været lidt bøvlet, er det da gået rigtig fint. Flere gange har jeg haft lyst til at beklage besværet over for kunderne, men hver gang har de givet udtryk for en enorm forståelse. Bare det, at vi har haft åbent under ombygningen, har mange sat pris på.”

Gode faciliteter

I ombygningen er det ikke bare de gode bagefaciliteter, der er blevet prioriteret. Stationen har også fået bygget nyt kundetoilet og en sprit ny vaskehal.

Får man lyst til at prøvekøre den nye vaskehal, kan man samtidig nye en kop gratis kaffe, te eller kakao. Og så er der bilplejemidler til låns, så bilen kan få en sidste finish efter vasken og holde sig godt i vintervejret.

Udendørs har rullegræs og maling gjort underværker, og i det hele taget er både stationen og personalet mere end klar til at tage i mod kunder i de friske nye rammer.

Ny Qvik To Go butik hos Q8 på Karmstensvej i Ølstykke

  • Q8s nye kæde af conveniencebutikker fortsætter sin fremgang, og Qvik To Go på Karmstensvej er nr. 79 i rækken af ombygninger. 
  • Brandet Qvik To Go er et led i olieselskabets omtankestrategi, som bl.a. handler om at designe og indrette butikker med omtanke for kunder, medarbejdere og klimaet.
  • Butikken åbnede den 9. december 2010 med et udvidet bake-off sortiment og en ny vaskehal
  • Der er 12 ansatte i Q8 på Karmstensvej og ca. 2000 i Q8 i hele Danmark.
  • Servicestationen er blevet udvidet med 25 m2 under ombygningen
  • Ombygningen har varet næsten to måneder, og det forventes, at investeringen giver en øget omsætning på ca. 10 %.
  • Dels køber hver enkelte kunde mere, og dels kommer der flere kunder ind i butikkerne. I sin gamle butik havde Q8 på Karmstensvej ca. 700 kunder om dagen.

Nærmere oplysninger:

Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk
www.Q8.dk