Spil jackpot, når du tanker hos Q8

Mens lottofeberen raser over landet med svimlende store beløb og meget små vinderchancer, er der anderledes held at finde, når man tanker hos Q8. Her har brændstofkunderne nemlig mulighed for at spille jackpot og vinde, mens de tanker.
12.12.2011 10:20
Hos Q8 kan man frem til den 20. december spille jackpot, når man tanker brændstof. Og det er der en mening med, fortæller brændstofchef Gert Thomasen:
"Vi vil rigtig gerne give kunderne en god oplevelse, når de besøger vores servicestationer. Og vi ved jo godt, at det kan være kedeligt at tanke. Derfor har vi investeret i nogle nye betalingsautomater med multimedia, der kan give kunderne oplevelser ud over det sædvanlige. I øjeblikket kan kunderne spille jackpot og bl.a. vinde brændstof, bilvask og kanelsnegle".
Gratis at deltage
Når man tanker hos Q8, bliver man spurgt, om man gerne vil spille jackpot – og så trykker man bare på en knap. Det koster ikke ekstra at deltage, og der er 10 % chancer for at vinde en præmie, der straks kan indløses i butikken.
"Vores nye QvikTank giver os mange spændende muligheder for at skabe dialog med vores kunder. Og de vælger selvfølgelig selv, om de vil være med – vi vil bare gøre oplevelsen ved tankning lidt sjovere", siger Gert Thomasen fra Q8.
Frem til den 20. december kan kunderne hos Q8 spille jackpot, når de tanker brændstof – der er ét forsøg pr. tankning. Lander spillet ikke på tre ens symboler, har man mulighed for at oprette et Q8 kort og få 150 kr. i brændstofbonus.
Nye betalingsautomater med multimedia
Alle betalingsautomater på Q8s standere er blevet afløst af helt nye terminaler, der kan udnytte de chip, som alle nyere Dankort og kreditkort er udstyret med. De nye betalingsautomater giver en langt højere sikkerhed ved betaling med kreditkort og er med til at reducere risikoen for svindel, tyveri og kortmisbrug.
QvikTank standerne accepterer Dankort og alle gængse kreditkort samt kundekort fra både F24 og Q8.
Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk