Nu åbner Q8 et F24 lavprisanlæg i Højby

Bilister med et Q8/F24 kort har tidligere måtte køre langt efter deres brændstof. Men nu får Højby i Odsherred sin egen station, hvor det er muligt at tanke og vaske hos F24.

23.11.2011 10:02

Den 15. december bliver Shell-stationen på Stenstrupvej omdannet til et F24 automatanlæg, hvor kunderne kan tanke brændstof og vaske bil til lavpris.

Den Q8-ejede kæde af automat-tankanlæg blev stiftet i 2005 og er siden vokset til over 80 stationer landet over. F24 kæden har oplevet en markant fremgang i de seneste år, i takt med at kundernes efterspørgsel på billigere brændstof er steget, og der kommer stadigt flere F24 anlæg til.

En F24 station vil typisk være 7 øre billigere pr. liter benzin og 21 øre billigere på diesel end en Q8 station. Ved alle standere kan der benyttes Q8-kort, F24-kort og alle de mest almindelige kreditkort.

Kiosk og værksted

Forretningschef Ella Nyholm, der ejer stationen og det tilhørende værksted sammen med sin mand, fortsætter med at drive kiosken indtil udgangen af året. Værkstedet fortsætter uændret.

Vil man bestille et F24-kort, kan man efter den 15. december afhente en brochure i kiosken, men man kan også bestille et benzinkort nu på F24.dk.

Nærmere oplysninger

Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail: jysn@Q8.dk