Q8 søger børnetegninger til "julemandens væg"

Q8 på Ndr. Ringvej i Silkeborg vil pynte op med børnenes juletegninger og har lavet en "julemandens væg" i butikken. Til gengæld byder Q8 på kage og et godt vasketilbud til de børnefamilier, der bidrager med en juletegning.
01.12.2011 14:28
Souschef Vivi Østergaard Nielsen har selv gode minder tilbage fra sin barndomsby, hvor hun som barn deltog i en event hos den lokale bager. Derfor fik hun idéen til "julemandens væg", som hun håber på, vil bliver fyldt med farverige tegninger i de 14 dage, der er juleevent på servicestationen.
"Vi glæder os til at modtage juletegninger fra rigtig mange børn, der gerne vil deltage og være med til at pynte væggen. Tegningerne vil blive hængende i butikken julen over, så alle kan beundre dem", siger Vivi Østergaard Nielsen, der allerede er i godt julehumør.
Fra den 10.-24. december kan børn op til 10 år aflevere en tegning i butikken og til gengæld få en sød kage til maven (én tegning pr. barn). Forældrene kan samtidig købe en platin bilvask til halv pris, så der er gode tilbud til hele familien.
Gratis varm drik og bilplejemidler
Kunder får stadig en ekstra service, når de vasker bilen hos Q8. I butikken kan man nemlig helt gratis hente sig en varm kop kaffe, te eller kakao, mens bilen er i vaskehal. Og man er velkommen til at låne en kasse med bilplejemidler, så bilen kan blive ren fra inderst til yderst.
Nærmere oplysninger
Jytte Wolff-Sneedorff
Kommunikationschef
Direkte: 4599 2171
Mobil: 4094 2706
E-mail:
jysn@Q8.dk