Der er held i Jyder

Endnu engang gik en stor F24 præmie til en jyde. F24 har stadig succes med sine talende brændstofstandere og har gennem længere tid haft forskellige konkurrencer, som alle har taget afsæt i tallet 24.
23.01.2012 11:18
Sidste år udskiftede lavprisanlægget F24 alle sine brændstofstandere i Danmark. Der skulle etableres en platform, på hvilken man kunne skabe en dialog med kunderne, og løsningen var brændstofstandere, der kan mere end at sælge benzin og diesel. F24 har siden etableringen haft forskellige kampagner kørende på de interaktive skærme på brændstofstanderne, og det har været en succes hos kunderne, der i tusindvis har meldt sig til konkurrencerne på F24s hjemmeside F24.dk.
Deltagerne har i konkurrencerne forsøgt at ramme et beløb på præcis 24 øre, når de tankede. Dermed fik de chance for at vinde præmier som f.eks. en Xbox, en gratis tankning og en Fiat 500, der indtil videre har været den største præmie. Dengang gik præmien også til en glad jyde.
Sønderjyde vinder rejsegavekort
I slutningen af 2011 kunne man således vinde et rejsegavekort på netop kr. 10.024,-, og dét blot ved at tanke på F24 og bagefter tilmelde sig konkurrencen på F24.dk. Vinderen blev 66-årige Peter Gad fra Aabenraa, der bl.a. fik besked om konkurrencen fra de interaktive brændstofstandere, mens han tankede. Og han havde måske også større chancer for at vinde end de fleste andre.
Peter Gad arbejder nemlig som konsulent for Gourmet Gruppen APS, og i konkurrenceperioden kørte han Jylland tynd for at besøge restauranter og pizzeriaer i de større byer. Derfor tankede han brændstof hver anden dag – og hver gang på F24, der er "hans" tankanlæg, fortæller han.
Den heldige vinder har kun få gange i sit liv deltaget i konkurrencer, og har aldrig vundet noget før. Derfor var glæden da også ekstra stor, da han blev ringet op fra F24, og nu glæder han sig til at bruge rejsegavekortet. Planen er, at rejsen skal gå mod de varmere himmelstrøg. Peter Gad har nemlig kig på et krydstogt omkring Dubai.
Mere sikker betaling
Udover de oplevelser man får ved den snaksaglige brændstofstander, giver den nye terminal-teknologi også en mere sikker betaling end tidligere, når man anvender kontokort, Dankort og andre typer kreditkort. Desuden vil F24s og Q8s terminal-skærme senere kunne anvendes til at skræddersy tilbud til den enkelte kunde samt vise trafikmeldinger, vejrudsigter og andre nyheder, der kan være interessante at læse, mens man står og tanker bilen op.
Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Telefon: 45 99 21 71
E-mail: jysn@q8.dk