Q8 brændstof- og energi CO2e emissionsfaktorer

Her kan du som Q8-kunde finde oplysninger om de brændstofprodukter til køretøjer, som Q8 sælger.

Dette inkluderer flydende brændstoffer, opladning af elbil og andre alternative brændstoffer, som du kan købe hos Q8. Du kan også finde oversigter over emissionsfaktoren for CO2-ækvivalenter (CO2e) og hvilke råvarer, der bruges til Q8's produkter. Oplysningerne omfatter brændstoffer, som er solgt af Q8 i løbet af 2023, og er de samme data, som Q8 har rapporteret til Energistyrelsen i Danmark. 

På Q8.dk finder du produktdatablade og sikkerhedsdatablade for vores produkter, samt vores adfærdskodeks og bæredygtighedsrapport.

CO2e-emissionsfaktorer 2023 valideret og godkendt af Energistyrelsen

Produkt  Bio/vedvarende andel %**  WTW (gCO2e/MJ  WTT (gCO2e/MJ)  TTW (gCO2e/MJ)  WTW (kgCO2e/l) 
Benzin*  93,3  19,9   73,4  2,636 
GoEasy 95 E10  10 %  83,9  16,6  67,3  2,576 
GoEasy 95 Extra E5  5 %  84,5   14,3 70,2  2,679 
Diesel (B0)*  95,1  18,7  74,7  3,407 
GoEasy Diesel B7  7 %  91,5  21,9  69,6  3,276 
GoEasy Diesel Extra B7  7 %  91,5  21,9  69,6  3,276 
HVO***  100 %  19,0  18,5  0,5  0,654 
Neste MY HVO100 (Biodiesel)**** 100 %  6,3  5,8  0,5  0,217 
LNG*****   56,2  -
-
-
El (HPC på station)*****  45,0 
 
 
Produkt  WTT (kgCO2e/l)  TTW (kgCO2e/l)  LCV (MJ/l)  Densitet (kg/l) 
Benzin*  0,419  2,217  32,0  0,75 
GoEasy 95 E10  0,510  2,066  31,2  0,75 
GoEasy 95 Extra E5  0,453  2,225  32,0  0,75 
Diesel (B0)*  0,731  2.676  35,9  0,84 
GoEasy Diesel B7  0,784  2,492  35,8  0,84 
GoEasy Diesel Extra B7  0,784  2,492  35,8  0,84 
HVO***  0,636  0,017  34,4  0,78 
Neste MY HVO100 (Biodiesel)**** 0,199  0,0172  34,4  0,78 
LNG*****  
El (HPC på station)***** 

*EU Direktiv om vedvarende energi (RED II): Kriterier for drivhusgas emissioner og standardværdier for forskellige brændstoffer, der anvendes i transport, herunder diesel, benzin og biobaserede brændstoffer (Se kildefortegnelse nederst på siden).  

**Andel af produkt, der indeholder biobaserede råvarer, herunder: bio ethanol, biodiesel eller energi fra vedvarende energikilder såsom sol, vind eller vand. Kontakt Q8 Danmark for mere information om råvareindholdet.   

***Energistyrelsens standardværdi for HVO. 

**** Neste MY HVO100 (Biodiesel) udleder lavere CO2e emissioner end Energistyrelsens standardværdi for HVO, som angivet i tabellen. 

***** Energistyrelsens standardværdier for LNG og el (HPC på Q8-service stationer). 

Historiske CO2e emissionsfaktorer 2022, 2021 og 2020

Historiske CO2e emissionsfaktorer (2022) valideret og godkendt af Energistyrelsen

 

Produkt  Bio/vedvarende andel %**   WTW (gCO2e/MJ)  LCV (MJ/l  WTW (kgCO2e/l)
Benzin*  0%
93,3  32,2 3,00
GoEasy 95 E10  10%
86,97  31,11 2,71
GoEasy 95 Extra E5  5%  90,13
31,66 2,85
Diesel (B0)*0% 0% 95,1  35,9 3,41
GoEasy Diesel B7  7%  90,7  35,7 3,24
GoEasy Diesel Extra B7  7%  90,7  35,7 3,24
Neste MY HVO100 (Biodiesel) 100%  34,3 0,24
LNG  0%
Kontakt Q8  Kontakt Q8
Kontakt Q8
EL (HPC på station) 100%
Kontakt Q8  Kontakt Q8
Kontakt Q8

 *EU Direktiv om vedvarende energi (RED II): Kriterier for drivhusgas emissioner og standardværdier for forskellige brændstoffer, der anvendes i transport, herunder diesel, benzin og biobaserede brændstoffer. (Se kildefortegnelse nederst på siden). 

**Andel af produkt, der indeholder biobaserede råvarer, herunder: bio ethanol, biodiesel eller energi fra vedvarende energikilder såsom sol, vind eller vand. Kontakt Q8 Danmark for mere information om råvareindholdet.  

Historiske CO2e-emissionsfaktorer (2020 og 2021) valideret og godkendt af Energistyrelsen

 

Produkt  2020 WTW (kgCO2e/L)  2021 WTW (kgCO2e/L) 
Benzin fossil reference*  3,00  3,00 
GoEasy 95 E10  2,69  2,72 
GoEasy 95 Extra E5  2,84  2,86 
Diesel fossil reference*  3,41  3,41 
GoEasy Diesel B7  3,25  3,23 
GoEasy Diesel Extra B7  3,25  3,23 
Q8 Biodiesel HVO 100  0,23  0,25 
LNG  1,80  1,80 

*EU Direktiv om vedvarende energi (RED II): Kriterier for drivhusgas emissioner og standardværdier for forskellige brændstoffer, der anvendes i transport, herunder diesel, benzin og biobaserede brændstoffer. (Se kildefortegnelse nederst på siden). 

Valideringsproces for CO2e emissionsfaktorer

Q8 beregner CO2e emissionsfaktorer for vores produkter på baggrund af information, vi har modtaget fra vores leverandører af brændstoffer, gas og elektricitet. Emissionsfaktorerne beregnes årligt og dækker produkter sat på markedet i perioden 1. januar til 31 december. For at sikre nøjagtighed bliver CO2e emissionsfaktorer valideret og revisorpåtegnet af uvildig tredjepart og godkendt af Energistyrelsen.

Det er vigtigt at sige, at Energistyrelsen kun gennemgår og godkender emissionsfaktorerne for brændstofprodukter, der er solgt i det foregående kalenderår - én gang om året, cirka 1. juli. Derfor kan Q8 levere faktiske og myndighedsgodkendte CO2e emissionsfaktorer for foregående år (2023), og estimerede CO2e emissionsfaktorer for indeværende år (2024) til rapporteringsformål, indtil Energistyrelsen godkender de historiske emissionsfaktorer for brændstofprodukter solgt i 2024.

Derfor bruges emissionsfaktorerne fra 2023 til rapportering i 2024 og de første kvartaler i 2025. Alternativt kan Q8’s estimater over emissionsfaktorer for 2024 anvendes. Kontakt os vedrørende dette.

Livscyklusanalyse (LCA) og Well to Wheel (WtW)

LCA er en metode til at beregne miljøpåvirkningen i hele produktets livscyklus - fra udvinding af naturressourcer til produktet ikke længere er i brug og skal bortskaffes. 

Begrebet fra kilde til hjul, Well-to-Wheel (WtW) anvendes til LCA af brændstoffer. Q8 anvender WtW, da denne udregningsmetode tager højde for alle faser i brændstoffets livscyklus - fra udvinding af råmaterialerne til dets anvendelse. Hvis man modsat kun måler udledningerne af brændstoffets anvendelse under kørsel, giver det ikke et fuldstændigt billede af brændstoffers fulde klimapåvirkningen, i og med at udregningerne ikke inkluderer udledninger fra produktionen. 

Analysen af brændstoffers WtW klimapåvirkning opdeles i to dele: fra kilde til tank, Well-to-Tank (WtT) og fra tank til hjul, Tank-to-Wheel (TtW). Fra kilde til tank (WtT) angiver klimapåvirkningen fra de forskellige faser i brændstofproduktionen, og tank til hjul (TtW) angiver klimapåvirkningen fra brændstofanvendelsen. Tilsammen udgør de to dele WtW klimapåvirkningen af brændstoffer. 

Sporbarhed af råvarer

Der er i øjeblikket ingen lovbestemte krav til sporbarhed af råvarer, når det gælder fossile brændstoffer. I vores leverandørkontrakter kræver vi dog, at vores leverandører risikovurderer og udvælger deres underleverandører på baggrund af deres og vores adfærdskodeks. Vi følger op på dette ved at inddrage uafhængige tredjeparter til at revidere vores leverandører. 

For at opfylde de lovmæssige krav til biobrændstoffer kræves der sporbarhed, hvilket betyder, at man skal kunne spore brændstofferne fra råmateriale og til færdigt produkt og videre ud til kunden. Øget sporbarhed er en vigtig forudsætning for at kunne garantere, levere og kontrollere brændstofferne.  

Q8 køber ikke russisk råolie og handler ikke med russiske leverandører. Vores leverandører har udfaset al russisk råolie fra de brændstoffer, vi sælger. Vi har en god dialog med vores brændstofleverandører og vi er tydelige omkring, at der ikke må bruges russisk råolie i de produkter, vi sælger. 

Samarbejdet med vores leverandører

Q8 fremstiller ikke selv brændstoffer, men færdigblander dem på vores depoter. Dette giver os stor valgfrihed, når det kommer til at vælge brændstofproducenter, der opfylder vores krav. Sammen med vores leverandører og deres underleverandører arbejder vi efter nogle grundlæggende principper, som altid skal følges. Dette opfølges på en struktureret og systematisk måde i overensstemmelse med lovgivningen. 

Derudover arbejder Q8 med en række yderligere krav, som er defineret i vores adfærdskodeks for partnere og leverandører. Læs vores adfærdskodeks her. Dette adfærdskodeks er baseret på FN’s Global Compacts Ti Principper vedrørende menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og antikorruption/bestikkelse. 

Siden 2021 har vi anvendt EcoVadis som værktøj for at sikre en ansvarlig leverandørkæde og til at understøtte evalueringen af leverandørernes overholdelse af Q8‘s adfærdskodeks for partnere. EcoVadis er en global platform, der vurderer virksomheders bæredygtighedsindsats inden for områder som miljøpåvirkning, arbejds- og menneskerettigheder, etik og bæredygtige indkøb. Q8 har selv en sølv-rating hos EcoVadis, hvilket betyder, at Q8 er blandt top-25% af alle virksomheder evalueret af EcoVadis.

Leverandørkæde biobrændstoffer

Q8 tilbyder tre bio-baserede eller bio-iblandede brændstoffer: bioethanol, RME og biodiesel HVO100. Disse gennemgår mindst otte stadier, før de når frem til slutkunden, hvoraf vi først indgår i stadie fem – depotopbevaring.

  • HVO100 (hydrogenbehandlet vegetabilsk og animalsk fedt, paraffinisk diesel) anvendes som et totalt alternativ til fossil diesel, med en mindre klimabelastning, sammenlignet med konventionel fossil diesel.
  • RME, raps og biodiesel, iblandes (6,8%) i B7 diesel til at opnå lavere CO2e emissioner sammenlignet med B0 diesel.
  • Bioethanol, fremstillet af f.eks. korn, sukkerroer og sukkerrør, iblandes benzin til at opnå lavere CO2e emissioner sammenlignet med fossil benzin. 

Leverandørkæde fossile brændstoffer

Vores fossile brændstoffer gennemgår syv trin, før de når frem til kunden. Da Q8 ikke ejer nogen raffinaderier, kommer vi først ind i kæden på trin fem – depotopbevaring. Q8 fremstiller ikke selv brændstoffer, men færdigblander dem på vores depoter.

Leverandørkæde el-opladning

Vi indgår først i leverandørkæden for el-opladning på trin 5 – salg. Vores netværk af lynladere er etableret gennem et partnerskab med Skellefteå Kraft, et af Sveriges største elselskaber, som producerer vedvarende energi.

Igennem oprindelsesgarantier fra Skellefteå Kraft kan vi sikre, at 100% af elektriciteten til lynopladning af el-biler på Q8’s stationer stammer fra vedvarende kilder såsom vind, vand og sol. Til Q8’s 22 kW-opladere anvendes også udelukkende vedvarende elektricitet.  Hvis el-opladere ikke bærer et Q8-logo, er det leverandøren som er ansvarlig for elektricitetens oprindelse. 

Q8’s vej til netto-nul CO2e emissioner

I 2020 forpligtede OKQ8 Scandinavia, som Q8 er en del af, sig til at få vores klimamål godkendt som Science-Based Targets af Science-Based Targets initiative (SBTi). Siden da har vi ventet på, at SBTi vil offentliggøre metoden for olie- og gassektoren og validere vores mål. I mellemtiden er vi fortsat forpligtet til at opnå netto-nul CO2e emissioner på tværs af hele vores værdikæde (Scope 1, 2 og 3 CO2e emissioner) inden 2035. I 2025 sigter vi mod delmålet at opnå en reduktion på 90 procent i Scope 1 og 2 CO2e emissioner (jf. basisåret 2020). 

For at nå dertil skal vi hjælpe vores kunder med at skifte til mobilitets produkter og tjenester med lavere eller ingen CO2e udledning. Dette skyldes, at den største del af vores klimaaftryk udgøres af CO2e udledning fra de brændstoffer, som vores kunder tanker hos os. I takt med at vores kunder i stigende grad vælger alternative brændstoffer med lavere CO2e udledning sammenlignet med konventionelle fossile brændstoffer, jo mere reduceres vores kollektive klimaaftryk. Derfor er det Q8’s ønske at hjælpe vores kunder med at reducere deres klimaaftryk uanset kundens størrelse eller behov. En stor del af dette arbejde ligger i at gøre det lettere og mere attraktivt for vores kunderne at skifte til alternative brændstoffer såsom el fra vedvarende kilder. 

Hvis du vil læse mere om vores arbejde med bæredygtighed, kan du læse vores bæredygtighedsrapport, som publiceres en gang om året her. 

Brug for mere information?

Hvis du har brug for yderligere information eller har spørgsmål om Q8’s produkter, er du altid velkommen til at kontakte vores supportafdeling på tlf. 80 20 88 88 hele døgnet.

Disclaimer

Q8 udarbejder denne rapport til sine kunder og kundens kunde ved hjælp af specifikke Q8-produktdata, der stemmer overens med produkter solgt til Q8 kunder. 

CO2e emissioner beregnes i henhold til de metoder, der er beskrevet i denne rapport, baseret på de vilkår, der er aftalt i kontrakter med kunder.  

Q8 påtager sig kun ansvaret for nøjagtigheden af data og oplysninger i denne rapport, når kunden bruger oplysningerne i rapporten. Q8 frasiger sig dog ethvert ansvar for rapportens fuldstændighed og nøjagtighed, hvis rapporten bruges af en tredjepart.