Rapportering af klimapåvirkningen fra produktion af Q8’s smøremidler
Information om Product Carbon Footprint (PCF) – fra råvareudvinding til færdigt produkt – inkluderes i vores produktdatablade
Hos Q8Oils er vi engagerede i den grønne omstilling
Vi stræber efter at integrere metoder i hele vores virksomhed for at minimere vores klimapåvirkning. Det omfatter bl.a. energieffektive metoder, affaldsreduktion og ansvarlige indkøb, og i 2023 fik Q8Oils i Antwerpen sølv i EcoVadis’ bæredygtighedsbedømmelse.
Som en del af vores ambition om at hjælpe vores kunder til at tage informerede og databaserede beslutninger, angiver vi nu PCF-værdier (Product Carbon Footprint) på vore produktdatablade.
Det er vigtigt for os at være transparente i vores tiltag, men også at informere om eventuelle begrænsninger. De værdier, som vi rapporterer på vores produktdatablade, er baseret på et tredjeparts beregningsværktøj, som forsyner os med validerede data.
Beregningsværktøjet er blevet verificeret af en uafhængig aktør, og valideringsrapporten er offentligt tilgængelig.
CO₂-beregning: Fra råvare til færdigt produkt
Beregningsresultaterne er baseret på sammensætningen af produktet/produkterne og på primære aktivitetsdata for blandeprocessen.
CO2-aftrykket er beregnet med emissionsfaktorer, som dækker emissioner der udledes i produktionsprocessen – fra råvareudvinding til færdigt produkt (Cradle-to-gate). Emissionsfaktorerne er hentet primært fra databasen Ecoinvent. I tilfælde hvor primære data fra råvareleverandører eller påvirkningsdata for specifikke kemiske forbindelser fra miljødatabaser ikke er tilgængelige, er der udarbejdet velbegrundede antagelser. For de fleste kemikalier anvendt i produktionen af smøreolien, bliver der brugt estimerede data (proxies) ved vurdering af miljøpåvirkningen.
PCF-data udvikler sig og kan blive opdateret i fremtiden, efterhånden som mere nøjagtig(e) data eller proxyer bliver tilgængelig(e). Vi gennemgår løbende vores metoder for at identificere muligheder for forbedringer. PCF-værdierne på vores produktdatablade er udelukkende beregnet til at give generel information. Brugeren er ansvarlig for alle beslutninger denne træffer og/eller for de handlinger som denne foretager på grundlag af oplysningerne angivet med PCF-værdien. Q8Oils kan derfor ikke holdes ansvarlig for resultaterne. Denne ansvarsfraskrivelse gælder fra 1. februar 2024 med forbehold for ændringer.
Beregningsmetode
PCF-værdierne er en beregning af CO2-aftrykket for 1 kg ikke-pakket produkt ved fabrikkens port (Cradle-to-gate). Dvs. tallet inkluderer hverken bidrag fra emballagen, transport fra fabrik til brugsstedet eller produktets brugs-, genbrugs- eller bortskaffelsesfase.
Råvarer
CO2-aftrykket for råvarerne beregnes ud fra produktets ingredienser og deres andel i 1 kg færdigt produkt. Baseolier og additiver bedømmes ved hjælp af følgende datakilder, i prioriteret rækkefølge:
- Leverandørens data
- Generelle emissionsfaktorer for ingredienserne
- Standarddata fra EcoInvent databasen
Transport fra leverandører
- Transporten af råvarer fra leverandører beregnes ved hjælp af specifik information om afstande og transportform for den enkelte leverandør
- Hvor leverandør ikke er angivet, anvendes en middelværdi.
Blanding/produktion
- CO2-aftrykket for blandeprocessen beregnes ved hjælp af primærdata på fabriksniveau for blandefabrikken i Belgien.
- Totalt energiforbrug og volumen smøreolie produceret for år 2021 anvendes til at udtrykke CO2-aftrykket per 1 kg færdigt produkt.
Eksempel
Q8 Formula Truck 7000 10W-40 har et PCF på 1,27 kg CO2eq/kg:
Råvarer: 1,22
Transport fra leverandører: 3,49 · 10-2
Blanding/produktion: 2,40 · 10-2
Q8 Formula Truck 8600 10W-40 har et PCF på 1,41 kg CO2eq/kg:
Råvarer: 1,38
Transport fra leverandører: 3,71 · 10-3
Blanding/produktion: 2,40 · 10-2
I dette eksempel har Q8 Formula Truck 7000 10W-40 et lavere PCF end Q8 Formula Truck 8600 10W-40.
PCF giver transparens om produkternes CO2-aftryk, men er kun ét aspekt af bæredygtighed. I en holistisk vurdering af bæredygtighed må blandt andet også indgå hensyn til hvilke positive påvirkninger et produkt kan medføre i form af undgåede emissioner. Det rette smøremiddel til den konkrete anvendelse kan medføre besparelser i brændstoføkonomi pga. nedsat friktion, længere skifteintervaller pga. højere kvalitet, samt længere levetid og mindre reparationsbehov på udstyret hvori det anvendes.
Produktets positive indvirkning på miljøet (i.e. de emissioner som undgås i smøremidlets brugsfase) kaldes også Carbon Handprint.