Q8 Login
Olieskiftintervallet for stationære gasmotorer varierer fra motor til motor. Ved at analysere olieprøver kan du bestemme olieskiftintervallet. Oxidationsgraden er et af de elementer, der påvirker olieskiftintervallet. I denne artikel beskriver vi de forskellige metoder til at teste oxidationsgraden på grundlag af prøver fra brugte gasmotorolier.
For stationære gasmotoroperationer afhænger olieskiftintervallet af gaskvalitet, motoroperationer samt smøremidlet.
Olieanalyser, såsom QRAS (Q8 Routine Analysis System), hjælper til med at bestemme olieskiftintervallet. De to vigtigste egenskaber, der anvendes til at bestemme olieskiftintervallet, er:
De fleste testprocedurer, såsom TBN-testning, er foreskrevet i ASTM-, DIN- eller ISO-standarder. Til bestemmelse af oxidationsgraden anvendes der flere forskellige testmetoder. Alle disse metoder er baseret på infrarød spektroskopi, men resultaterne i forhold til bestemmelse af oxidationsgraden kan variere som følge af forskellen i beregningsmetoder. Figur 1 viser de infrarøde spektre af en brugt og frisk Q8 Mahler HA-gasmotorolie. Selv om selve spektrene vil være ækvivalente uanset den anvendte testmetode, kan den beregnede oxidationsgrad variere.
Til bestemmelse af oliens oxidationsgrad plejede producenterne af gasmotorer førhen kun at henvise generelt til den infrarøde spektroskopi i stedet for at specificere den rent faktisk anvendte testmetode. I dag henviser de i stigende grad til DIN 51453. Hos Q8Research er der også udviklet interne metoder (som KPI 99) til at bestemme oxidationsværdien.
DIN 51453 anvender afstanden i differentialabsorbans IR-spektret (IR-spektrumbrugt olie – IR-spektrumfrisk olie) mellem tophøjden på 1710 cm-1og basislinjen som mål for oxidationsgraden. Basislinjen er en lige linje i differentialspektret mellem punkterne ved bølgetal 580 cm-1 og 1970 cm-1.
Den interne KPI 99-metode anvender den højeste top mellem bølgetal 1670 cm-1 og 1760 cm-1 (i stedet for 1710 cm-1) til at bestemme oxidationsgraden. Forskellen i absorbans IR-spektrene mellem tophøjden og basislinjen er et mål for oxidationsgraden. I KRAS-proceduren er basislinjen en horisontal linje, der krydser IR-spektret for frisk olie ved 1960 cm-1.
For IR-spektrene for Q8 Mahler HA gasmotorolie som vist i figur 1 er resultaterne:
I dette eksempel er forskellen 0,5 ABS/cm. Selv om forskellen i andre tilfælde kan være større.
For at sikre en korrekt beregning af oxidationshastigheden bør et referencespektrum for den friske olie altid være tilgængeligt. Hvis oxidationsværdien beregnes ved hjælp af det forkerte referencespektrum for frisk olie kan dette føre til, at resultaterne fejlagtigt rapporteres som værende alt for høje (eller alt for lave). Dette princip er præciseret i figur 4.
DIN 51453 er i stigende grad ved at blive industristandarden for bestemmelse af oxidationsværdien for brugt gasmotorolie. Ved brug af andre eksterne laboratorier kan testmetoden variere. Vi anbefaler at anmode om en kopi af testmetoden for bedre at forstå testresultatet.
For gasmotorolier er oxidationsgraden en af de egenskaber, der anvendes til at bestemme olieskiftintervallet og dermed også kvaliteten af olien.
For at bestemme oxidationsværdien bør du tage hensyn til de følgende aspekter:
