Mette Bengaard Pedersen
Afvekslende specialistrolle
Titel: Supply Planner Logistics
Har arbejdet hos Q8 og derefter OKQ8 Scandinavia siden: 2009
Hvad er dine vigtigste opgaver:
Helt overordnet så planlægger og indkøber jeg vores forsyning af de primære olie- og bioprodukter til den danske del af virksomheden, og jeg overser hver måned handler for mange millioner kroner. Det indebærer også, at jeg skal estimere vores salg i lang tid frem og sikre fyldte lagre. Jeg sørger for, at skibsleverancer er godkendte og ankommer til aftalt tid – så der er en del koordinering med leverandører. Derudover er der en del rapportering til offentlige myndigheder og styring af vores lovpligtige beredskabslager.Hvad er det bedste ved dit job?
Jeg har mødt en masse tillid, siden jeg startede med at arbejde hos Q8, og det giver en masse motivation. Mit arbejde er meget selvstændigt, og jeg føler, at jeg har en stor portion opbakning i ryggen fra min chef til at udføre det. Det hjælper en hel del på motivationen, når ledelsen stoler på dine beslutninger. Hver gang jeg har tænkt, at nu kan jeg det her, så er der kommet nye ting på mit bord, og så har jeg måtte lære mig det – det er fedt.
Hvorfor er du, hvor du er karrieremæssigt i dag?
Jeg har fået lov til at udvikle mig i den specialistrolle, som jeg har, og jeg har også insisteret på, at jeg skulle rykke mig fagligt undervejs. Jeg er i en rolle, hvor jeg skal opsøge sparring, hvis jeg skal have den, og det har givet mig et drive til at opsøge nyt input. Det har nok også gjort, at mine kolleger og chefer ved, hvad jeg står for, og hvad jeg vil.
Kan du give to råd til, hvordan man får det ønskede arbejdsliv?
#1
På med ja-hatten. Opsøg udvikling og videreuddannelse, der er intet galt med at bede om det. Når du konstant søger udvikling følger der ofte nye muligheder og ansvar med, og så bliver dit job aldrig kedeligt.
#2
Spørg ind til din kollegas arbejde. Dit arbejde bliver sjovere, jo mere viden du har om virksomheden.
Flere karriereveje hos os OKQ8
Scandinavia tilbyder mange muligheder for udvikling og karriere – både i Danmark og i udlandet. Her kan du læse om nogle af vores medarbejderes jobvalg.
Følg os på LinkedIn
På LinkedIn kan du løbende følge med i, hvad vi laver, og vi fremhæver spændende job og karrieremuligheder løbende. Vi håber at se dig på LinkedIn.