Q8 åbner Danmarks største ladeparker

Vi forventer at åbne for vores Q8-brandede ladestandere i Field's i København i løbet af det første halvår f 2023 med hele 60 ladepunkter. Det bliver Danmarks hidtil største ladelokation af en enkelt udbyder.

De første skridt er taget - nu fortsætter vi

Hos Q8 har vi længe været i gang med at arbejde med ladeløsninger til elbiler. Vi opsætter lynladere på vores servicestationer. Vi sælger ladebokse, så du kan lade bilen derhjemme og på arbejdspladsen. Og nu tager vi det et skridt videre - så du kan lade bilen, mens du handler.

Ifølge tal fra de Danske Bilimportører, stod Q8 i 2022 bag ca. hver sjette nye lynlader i Danmark. Og frem mod 2026 skruer vi yderligere op med lynladere på alle vores mere end 100 bemandede servicestationer og større tilstedeværelse i bybilledet.

I begyndelsen af 2023 er 8 % af den danske køretøjer er elektrificeret, og det tal kommer til at stige kraftigt i løbet af de kommende år. Man forudser omkring en million elbiler på de danske veje i 2030.

Og for os hos Q8 er det vigtigt, at vi er klar med opladning alle vegne, når du er klar til elbil.

Vi ønsker at være en ’one stop shop’ for elbilister. Vi har en hjemmeløsning til dem, der har mulighed for at lade derhjemme, lynladerne på vores velkendte stationer, og så altså lademuligheder der, hvor mange danskere samles. Alt sammen med samme gennemsigtighed og uden abonnement, så det er så nemt for forbrugerne som muligt,” udtaler Marc Skriver-Bayer, HPC & eMobility Manager for Q8 i Danmark.

Stærkt partnerskab med Steen & Strøm

Vi har indgået en aftale med Skandinaviens førende aktør på shoppingcentre Steen & Strøm om at etablere 240 ladepunkter ved fire storcentre i Danmark og Sverige. De første 60 ladepunkter kommer i Field’s i løbet af første halvdel af 2023. I Danmark betyder det, at vi åbner de største ladelokationer i landets to største byer ved Field’s i København og Bruuns Galleri i Aarhus.

Servicestationerne flytter i stigende grad hjemmefra. Derfor opgraderer vi med opladning både på vores etablerede stationer og ude i bybilledet.

Vi kan se, at mange elbilejere efterspørger ladepunkter i forbindelse med indkøb og parkering, og derfor er det helt oplagt for os at slå to fluer med ét smæk,siger Marc Skriver-Bayer, HPC & eMobility Manager for Q8 i Danmark.

Vi er glade for at kunne tilbyde fleksible lademuligheder til besøgende i elbil i Fields og Bruuns Galleri, hvilket har været et ønske fra deres og vores side.

Med Q8 får vi en leverandør, der kender markedet og har den brugervenlige løsning, vi ledte efter. Installationen af ladepunkterne skaber merværdi for vores besøgende, og er samtidig i tråd med vores CSR-strategi, Act4Good™ om at reducere miljøbelastningen,siger Johan Forsgren, Head of Operations hos Steen & Strøm.

Fakta om partnerskabet

  • Der er indgået en rammeaftale om 240 ladepunkter fordelt på 60 i hver af fire Steen & Strøm-shoppingcentre
  • I Danmark er det Field’s og Bruuns Galleri, og i Sverige er det Allum og Emporia
  • 50 ladepunkter på hver lokation er 22 kW Charge Amps Aura AC-ladere fra, mens de sidste 10 er 50 kW Alpitronic HYC50 DC-ladere
  • Der er samlet 12,5 millioner besøgende i Field’s og Bruuns Galleri årligt
  • Steen & Strøm har i alt 10 centre i Danmark, Sverige og Norge med 60 millioner besøgende årligt
     

 

Lad op overalt med Q8

Vi vil gøre det enkelt for dig, der enten har en elbil eller overvejer at anskaffe dig en elbil. Derfor tilbyder vi en række produkter og services, så du helt enkelt og hurtigt kan oplade din elbil, der hvor du har brug for det – om det er hjemme, på arbejdspladsen eller på farten. Vi sætter lynladere op på alle bemandede Q8 stationer frem mod 2026 og tilbyder en række løsninger på hjemmeladning til din privatadresse, sommerhuset og til arbejdspladser, boligforeninger, offentlige arealer og erhverv.

Hent appen Q8 Opladning

Med appen Q8 Opladning får du adgang til hele Q8’s opladningsunivers, når du er på farten. 

I appen kan du bl.a. 

  • Se kort over ladestandere i hele Europa
  • Betale med dit betalingskort
  • Starte og afslutte din opladning

Hent appen Q8 Opladning til IOS og Android:

 

AppStore 

GooglePlay

Har du spørgsmål?

I vores FAQ kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om opladning af elbil.

Hvis du ikke fandt svar på dine spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig døgnet rundt på 80 20 88 88.