Hvordan virker et oliefyr?

Et oliefyr er en driftsikker og billig måde at opvarme dit hjem på. Et moderne fyr, der er indstillet korrekt, giver dig næsten 100% energieffektivitet. Det betyder, at du udnytter din olie optimalt.

Dit oliefyr består af tre dele:

  • Brænderen, hvor olien forstøves, blandes med luft, antændes og brændes
  • Kedlen, hvor varmen fra flammen føres til centralvarmevandet, der cirkulerer fra kedlen og rundt i dine radiatorer
  • Skorstenen, der leder røgen fra forbrændingen ud i det fri

Din olie rækker længst, hvis de tre dele passer sammen og hele anlægget holdes løbende ved lige. Hvis fyret ikke fungerer optimalt, kan du sagtens udskifte enkeltdele. Når du får skiftet kedlen, er det dog ofte nødvendigt også at få brænderen skiftet.

Har du et kondenserende oliefyr?

Et kondenserende fyr med en blåflammebrænder udnytter din fyringsolie effektivt og sørger for minimal forurening, fordi det udnytter den varme røggas til at opvarme forbrændingsluften. Har du et kondenserende fyr med en blåflammebrænder, skal du bruge en speciel fyringsolie, Q8 Blåflamme Extra.

Er du lige flyttet i hus med oliefyr?

Hvis det er første gang, du har med et oliefyr at gøre, er der ofte mange spørgsmål, der melder sig. Du kan ringe til vores kundeservice hele døgnet, hver dag, året rundt. Få svar på dine spørgsmål her eller ring 80 20 88 88. 

Hver gang, du besøger Q8.dk, registrerer vi det ved hjælp af cookies .

Information om hvordan vi håndterer personoplysninger finder du her