Tips til den bedste bilferie
Der er stor nydelse og frihed ved at tage bilen og køre på ferie på tværs af Danmark og ned gennem Europa. Se det skiftende landskab uanset om I kører til Skagen eller Sicilien. Her er vores tip til, hvordan I får den bedste tur på vejen mod ferielandet.
Hurtige tips til bilferien
Sjov på bagsædet
De lange køreture, kan føles ekstra lange for børnene på bagsædet. Se vores tips til, hvordan man kan underholde og sprede god stemning i bilen.
Bedste rejse-apps
Find de bedste restauranter og seværdigheder direkte på mobilen. Se de 5 apps der giver alt fra bykort, oversættelse fra lokalsprog, anbefalede restauranter og meget mere.
10 trafiktips
Tager I bilen udenfor Danmarks grænser er det en god ide at have styr på rejsen og regler, inden I suser afsted. Vi har samlet vores bedste trafiktips her.
Fyld bilen med Q8
Når I kører hen over sommerlandet og skal have tanket bilen og maverne, så er vi klar med fx brændstof og sprinklervæske til bilen, sandwich, pølsehorn, Starbucks kaffe og Meyers bagværk til jer.
Og der er altid noget til den søde og den salte tand bagefter. Så forsyn jer og bilen hos os, inden I fortsætter turen udover stepperne.
Vi glæder os til at se jer.
Bagsædet - børnenes hyggekrog
Bilferien skal være hyggelig hele vejen – både når I kommer frem og også undervejs. Lange strækninger kan jo nogle gange være en prøvelse for de mindste. Det er der også råd for. Omdan bagsædet til børnenes helt egen hyggekrog. Her er nogle af vores forslag.

Når du pakker bilen
På ferie med de bedste rejse-apps
Når vi kører på ferie, har vi måske for vane at besøge restauranter, seværdigheder og andet, som vi enten kender eller har fået anbefalet af familie og venner. Nogle gange er det også sjovt at opdage noget helt nyt. Her er blot et lille udvalg af de mange apps, der kan udvide vores horisont på ferien.
1. Maps.Me - Download bykort hjemmefra
I appen Maps.me kan du hjemmefra downloade bykort over de områder, I rejser hen til. Så kan I nemt finde vej uden at bruge data i udlandet. Din GPS i mobilen sørger stadig for at fortælle, hvor du er på kortet, bare uden du bruger mobildata imens.
2. Spotted By Locals - her undgår du turistfælderne
I over 80 storbyer rundt omkring i verdenen giver lokale dig de bedste tips til, hvor det fx er bedst at spise. Så du undgår de måske lidt halv dyre og halvdårlige turistfælder.
3. AroundMe - Find nemt det hele
Melder sulten sig, skal bilen tankes op eller skal der købes proviant? Med appen AroundMe får I på få sekunder et overblik over restauranter, hoteller, supermarkeder, banker og alt andet omkring jer. På den måde ved I, hvad der venter om næste gadehjørne.
4. TripAdvisor - brugernes bedste anbefalinger
Lad andre brugere giver dig deres bedste anbefalinger. TripAdvisor er uhyre populær i hele Europa, og har du fundet en restaurant eller seværdighed, som du overvejer at besøge, så kan du være 98 % sikker på, at der ligger en anmeldelse fra en anden bruger om stedet.
5. Google Translate - lad kameraet oversætte for dig
Er du et sted, hvor lokalsproget ikke er din stærke side, og kan det være lidt en udfordring at læse menukort, informationsskilte eller anden lokaltekst? Så hent Google Translate appen og vælg lokalsproget i appen og tænd mobilens kamera via appen. Så oversætter appen teksten for dig i løbet af et øjeblik.
10 tips til trafiksikkerhed
Det er vigtigt at forberede sig grundigt til bilferien. Her er en række ting, der kan være godt at have styr på, inden afgang.
1 Planlæg turen
Det kan være en god idé at planlægge ruten grundigt og realistisk, så der ikke er for meget tidspres på chaufføren. Husk at opdatere din GPS og hold rigeligt med pauser. Er turen lang, kan det være smart at indtænke en overnatning, så alle i bilen får hvile nok. Husk altid at mærke efter, når du bliver træt, og sørg for at temperaturen i bilen ikke bliver for høj. Varme og mangel på frisk luft kan føre til øge træthed, og derved risikoen for uheld.
2 Tjek udstyret
Det kan være en god idé at sende bilen til eftersyn, inden man tager på bilferie, så motor, bremser, lygter og dæk fungerer, som de skal. Vær opmærksom på, at der kan være forskellige lovkrav til udstyr i bilen i forskellige lande. I langt de fleste lande er det et krav, at du har en advarselstrekant i bilen, og mange lande kræver også sikkerhedsveste til en eller flere i bilen. Husk også altid ladestik og kabler til dit elektroniske udstyr.
3 Når du kører
Hastighedsforskelle kan være farlige, især når man kører på motorvej. Sørg for at komme hurtigt op i fart, når du kører ind på motorvejen, og hold til højre – særligt i Tyskland, hvor der køres stærkere, end de fleste danskere er vant til.
Sørg også for, at dine spejle er indstillet korrekt og er rengjort. Et godt overblik over trafikken er vigtigt for en sikker rejse.
4 Hvis uheldet er ude
Punkterer bilen eller går motoren i stå, skal du tænde for havariblinket og køre ind i nødsporet. Hold altid så langt til højre i nødsporet, som det er muligt.
På grund af risikoen for påkørselsulykker, er det vigtigt at få alle ud af bilen og om på den anden side af autoværnet – også når det regner eller er mørkt. Det er et lovkrav i flere lande, at du har refleksvest på, når du stiger ud af bilen på motorvejen. Det er derfor en god idé at have veste med til alle i bilen, da det øger de andre bilisters mulighed for at se jer.
Det kan også være godt at have en lommelygte i handskerummet, så du kan orientere dig, hvis det er mørkt. Din advarselstrekant skal hurtigst muligt placeres ca. 100 meter bag bilen. Gå altid længst væk fra vejen, helt inde i kanten af nødsporet, når du skal sætte trekanten.
5 Husk telefonnummer til vejhjælpen
Før du drager afsted, er det en god ide at indkode nummeret til din vejhjælpstjeneste. For står du pludselig med en bil, der ikke vil køre længere på grund af fx en overophedet motor på en fremmed motorvej, så er det godt at have sin vejhjælp ved hånden, der kan få sendt mandskab ud til dig.
6 Få styr på førstehjælpskassen
I en del lande er det lovpligtigt at have ekstra sikkerhedsudstyr som fx en førstehjælpskasse, hvis der skulle ske noget med dig eller medbilister på vejene. Så anskaf dig en førstehjælpskasse inden afrejse eller få fyldt den, der allerede ligger klar i bilen.
7 Færdselsregler i udlandet
Færdselsregler varierer fra land til land. Orientér dig derfor altid om de forskellige færdselsreglementer i det/de lande, du skal besøge på din bilferie, inden du tager afsted. På den måde kan du undgå unødige bøder. Du kan bl.a. finde en detaljeret liste over andre landes færdselsregler hos FDM.
8 Regn bro- og vejafgifter ind i budgettet
Går turen udenfor Danmarks grænser ned over Europa, skal du være opmærksom på, at du skal betale afgift på en del broer og motorveje. Det er en god ide at tjekke hjemmefra, om du skal køre på strækninger med afgifter. Formegentligt vælter afgifterne ikke budgettet, men det er meget rart at vide på forhånd, hvad man ca. kan forvente at skulle betale - både ud og hjem.
9 Gem værdierne væk
Uanset om familien holder en kort pause under turen eller er væk fra bilen i nogle timer, så skal I aldrig lade værdier som fx smykker, GPS, mobiler og tablets ligge fremme. Det kan hurtigt blive en trist ferie, hvis I kommer tilbage til en bil, der er blevet brudt op. Gem værdier under sædet eller i bagagerummet.
10 Husk dokumenterne
Naturligvis har du allerede pas og kørekort klart. Men husk også registreringsattesten til bilen. Er registreringsattesten fra før december 2005, skal du tage hele attesten med, og ellers skal du blot tage del 1 med.
Er der kæledyr med i turen til udlandet, skal du huske at tage dyrets pas med, så man kan tjekke, om dets vacciner er dækket i forhold til internationale krav.