Forbedret brændstof som reducerer emissionerne

De nyudviklede additiver i Q8 GoEasy fungerer rengørende og smørende, for at sikre at motoren fortsat arbejder optimalt. Det bidrager til at reducere CO2-udslippet. For yderligere at sænke udslippet er der altid iblandet biobrændstof.

Sådan fungerer Q8 GoEasy

Ny bil

  • Ren og effektiv motor
  • Så lavt brændstofforbrug og så lave emissioner som teknisk muligt

Efter en tids kørsel

  • Koks og belægninger dannes i brændstofsystemet og motor
  • Reduceret motoreffekt med op til ca. 4,5 %
  • Brændstofforbrug og emissioner øges

Tank GoEasy

  • Vedligeholder motoren via de rengørende egenskaber
  • Reducerer friktionen og dermed mindre slitage
  • Indeholder biobrændstoffer

Efter tankning af Q8 GoEasy

  • Ren og velfungerende motor
  • Motoreffekten genvindes
  • Mindre brændstofforbrug og reduktion i skadelige emissioner

På en ny bil er motoren ren og velsmurt og dermed lav friktion og høj effektivitet. Det indebærer ikke kun, at motoren fungerer optimalt, men også at brændstofforbruget holdes så lavt som muligt, og dermed begrænsning af CO2-udslip. Efter en tid dannes koks og belægninger i motorens forbrændingsrum og på indsprøjtningsdyserne, hvilket medfører dårligere forbrænding og dermed øget brændstofforbrug. Det både slider på motoren og øger emissionerne. Ved at tanke Q8 GoEasy fjernes koks og belægninger og motoreffekten genvindes. Den rengørende effekt virker allerede efter en tankning på både nyere og ældre motorer.


Resultater opnået i standard testmetoder i for benzin: MB 102E og MB M 111 og for diesel: XUD-9 og DW 10. Derudover er der testet efter Q8’s egne testmetoder. Læs mere om vores resultater herunder.

Q8 GoEasy indeholder biobrændstof

Hvordan testes Q8 GoEasy?

Q8 GoEasy er kvalitetstestet i tre trin på både eksterne laboratorier og på Q8’s eget forskningslaboratorie

Q8 udfører egen forskning og udvikling af brændstoffer på bl.a. vores eget forskningscentrum Q8 Research and Development i Rotterdam. Der tester vi også alle vores produkter for at sikre højeste kvalitet og egenskaber, som følger motorudviklingen, for at give bedst mulige forbrænding og mindst mulig miljøbelastning.

OKQ8 GoEasy er kvalitetstestet i tre trin

  1. Motortest i prøvebænk, hvor brændstoføkonomi og motoreffekt sammenlignes i brændstof med og uden additiv
  2. Dybdegående analyser af brændstoffet og dets egenskaber i eget og tredjeparts laboratorier
  3. Test af additivets egenskaber i køretøjer på vejen. Testmetoderne er standardiserede og anvendes af både bilproducenter og olieselskaber. Testmetoderne videreudvikles løbende for at være opdaterede og relevante for nyeste motorteknologi.

 

Eksempler på anvendte testmetoder

Diesel

  • DW10B (CEC F-98-08). En testmetode, hvor man anvender en standardiseret testmotor DW10, som er udviklet til kontrol af dieselkvalitetens effekt på brændstoføkonomi og motoreffekt. Resultaterne er et udtryk for, hvor god dieselkvaliteten er til at oprense og holde indsprøjtningsdyserne fri for koksdannelse.
    Når motoren anvender et referencebrændstof uden additiv, dannes der koks og belægninger på indsprøjtningsdyserne og brændstofsystem, som medfører en reduceret effekt på ca 4,5 %. Ved skift til Q8 GoEasy Diesel er den oprindelige motoreffekt genetableret efter 5-6 timers drift.
  • EN 15751/ASTM D 2274 er testmetoder, som viser brændstoffets evne til at modstå oxidation ved meget høje temperaturer i pumpe og dyser, samt egenskaber ved længere tids lagring i tank og på køretøj.
  • XUD9 (CEC F-23-01). En testmetode, hvor man anvender en standardiseret testmotor XUD9, som er udviklet til kontrol af brændstoffets evne til at fjerne koks og aflejringer, som hindrer brændstoffets passage gennem dysen og forstøvningshuller.
  • EN ISO 12156-1 HFRR er en testmetode til at kontrollere brændstoffets smøreegenskaber. Q8 GoEasy diesel giver et forbedret resultat på under 250 mikron, hvor den europæiske dieselstandard EN 590 tillader helt op til 460 mikron. Dette modvirker slitage og forlænger dermed komponenternes levetid.
  • ASTM D 665A/B. En testmetode, som viser brændstoffets evne til at korrosionsbeskytte brændstoftank og brændstofsystem-

Benzin

  • MB M102 E (CEC F-05-93). En standardiseret motortest, som viser brændstoffets evne til at fjerne koks og holde indsugningsventiler fri for belægninger.
  • MB M111 (CEC F-20-98). En nyere standardiseret test, som viser brændstoffets evne til at fjerne koks og holde indsugningsventiler fri for belægninger. Ligeledes brugen testen til at måle reduktion i brændstofforbrug og emissioner ved anvendelse af additiveret diesel.

Hvad er et additiv?

Et additiv er en nøje afbalanceret blanding af forskellige komponenter med forskellige egenskaber, som tilsammen giver en komplet forbedrende virkning på benzin- og dieselmotorers drift og effektivitet. Additiverne i GoEasy-brændstofferne indeholder aktive komponenter med nedenstående funktion:

  • Rensende og renholdende 
  • Korrosionsbeskyttende 
  • Smørende 
  • Modvirker oxidation og termisk nedbrydning
  • Forhindrer skumdannelse

 

Et komplet additiv optimeres specifikt for brændstoftype og anvendelsesområde, dermed opnås forbedrende egenskaber for brændstoffet og motoren:

  • Modvirker nedbrydning af brændstoffet, og dermed holdes tank, brændstoffilter og brændstofsystem fri for udfældninger og belægninger
  • Beskytter mod rust og korrosion
  • Holder ventiler og indsprøjtningsdyser fri for koks og belægninger
  • Reducerer friktionen og forbedrer smøregenskaberne, hvilket forbedrer motorens virkningsgrad