Find nærmeste station

Bestil et benzinkort og få overblik over dit forbrug

  • 30 dages
    kredit
  • Online
     forbrugs oversigt
  • Betal
    broafgift etc.
  • F24
    modtager også kortet
  • Nemt
    hurtigt og gratis
Bestil benzinkort
* felter med stjerne skal udfyldes
1

Hvad skal der stå på dit Q8 Benzinkort

Skriv den tekst, du vil have på dit benzinkort

2

Forventet månedligt forbrug på dit/dine benzinkort

3

Hvordan vil du betale dit månedlige forbrug på benzinkortet?

1. Hvad kan jeg betale med mit Q8 Kundekort?

Q8 Kundekort kan anvendes ved betaling af varer og tjenesteydelser på Q8 servicestationer, F24 automatanlæg, og de til enhver tid tilknyttede forretninger. 

Q8 Kundekort også anvendes på OKQ8 stationer i Sverige. Kundekortet kan i disse tilfælde anvendes ved køb af brændstof og smøreolie og til køb af alle varer i butik op til kr. 2.000,00 pr. køb, hvoraf kioskvarer dog kun må udgøre kr. 800,00.

Derudover kan Benzinkortet anvendes til serviceydelser, trailerleje, billeje og reparationer for op til kr. 5.000,00 pr. køb samt til betaling af P-afgift i Billund lufthavn, parkeringshuse i Odense og broafgift på Storebælts- og Øresundsbroen for op til kr. 2.600,00.

2. Hvordan virker Q8 Kundekort?

Kundekortet kan kun anvendes til og med den udløbsmåned, der står anført på Benzinkortet.

Senest i udløbsmåneden vil du som kortindehaver få tilsendt et nyt Kundekort påtrykt en ny gyldighedsperiode, såfremt kundekortet har været anvendt indenfor de sidste tre måneder.
Ved brug af kortet benyttes elektronisk kortterminaler og kortindehaver kvitterer ved indtastning af pinkode.

Der kan udstedes flere kundekort til samme konto, men med eget kortnummer, egen pinkode og individuelt præget tekst.

Kundekortet er personligt og må alene anvendes af kortindehaver. Kortindehaver hæfter for alle køb.

3. Hvilke betalingsmåder er der?

A. Rentefri betaling gennem BetalingsService (BS).

Vælges denne betalingsform, modtager du én gang om måneden en betalingsoversigt med en specifikation på de enkelte køb. Betaling trækkes den første hverdag i den efterfølgende måned fra bank-, sparekasse- eller girokonto. Hvis kontoen tilmeldes BS, og der senere foretages afmelding, træder bestemmelserne nedenfor vedrørende alternativ betalingsform via giro eller check i kraft uden yderligere advisering.

Betaling via BS foregår efter "Generelle regler for debitorer i betalingsservice". Kopi af disse regler kan fås hos ethvert pengeinstitut eller ses på www.pbs.dk.

B. Alternativ betalingsform via giro eller check

Ved denne betalingsform modtager du én gang om måneden en faktura. På fakturaen er anført sidste rettidige betalingsdag. Ved betaling direkte til Q8 Danmark A/S er der tillagt en rente på 1,0% af det fakturerede beløb, nominel rente 12,70% p.a. De foretagne køb faktureres én gang om måneden som beskrevet under punkt 6.

4. Hvordan vurderer Q8 Danmark A/S min kreditværdighed?

Q8 Danmark A/S foretager vurdering af din kreditværdighed ved indhentning af kreditoplysning fra et af Datatilsynet anerkendt bureau.

Du skal være opmærksom på, at når du ansøger om kun¬dekort, giver du således samtidig tilladelse til indhentning og behandling af disse oplysninger.

Q8 Danmark A/S forbeholder sig ret til at afslå udstedelse af kundekort eller ophæve en eksisterende aftale og inddrage allerede udstedte kundekort ved angivelse af grunden hertil. 

Al handel er betinget af en positiv kreditvurdering af kunden. Q8 er berettiget til under aftaleforholdet at kræve forudbetaling eller andensikkerhed før yderligere leverancer, hvis kundens kreditværdighed ændres.

5. Hvor får jeg overblik over mine rabatter?

Alle rabatter på benzin og diesel beregnes af Q8 Danmark A/S gældende vejledende udsalgspriser (listepris) med mindre andet er aftalt. Vejledende udsalgspriser (listepris) kan ses pa Q8.dk, på kvitteringen eller ved henvendelse til Kundecenteret på telefon 80 20 88 88. Aftalte rabatter ydes af køb på Q8 Servicestationer i Danmark og kan ændres med en måneds varsel.

Der ydes ikke rabat på køb i udlandet.

6. Hvordan får jeg overblik over mit forbrug?

Kontoen opgøres normalt omkring d. 22. i hver måned, uanset hvilken betalingsform der er valgt.

Hvis du er tilmeldt BS, modtager du en betalingsoversigt, som angiver, hvilken dag beløbet trækkes.

Betaling anses for modtaget den samme arbejdsdag, som det modtages, med mindre det sker sidst på dagen. I så fald anses betalingen for modtaget den følgende arbejdsdag.

Faktura fremsendes én gang om måneden. Kontrollér ved modtagelsen af din faktura, at de bogførte beløb svarer til dine notaer. Du har pligt til at meddele eventuelle indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede transaktioner snarest muligt. Sidste rettidige indbetalingsdag fremgår af fakturaen.

7. Hvordan skal jeg opbevare Q8 Kundekortet? 

Kundekortet er forsynet med en pinkode, som af sikkerhedshensyn skal hemmeligholdes for uvedkommende. Koden må ikke opbevares sammen med kundekortet eller noteres på kundekortet.

Kundekortet skal opbevares på betryggende måde, så det ikke kan misbruges af andre. Opbevar det f.eks. i tegnebogen eller tasken - aldrig i bilen - og undersøg jævnligt, om kundekortet fortsat er i din besiddelse.

Køb på kundekortet kan kun ske mod forevisning af kundekortet samt underskrift på nota eller indtastning af pinkoden.

Hvis kundekortet bortkommer, skal Q8 Kundecenter omgående underrettes herom på telefon 80 20 88 88, således at benzinkortet kan blive spærret.

8. Misbrug af Q8 Kundekort

Du kan som kortindehaver gøres ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kundekortet med de begrænsninger, der følger af § 62 i lov om betalingstjenester (lov nr. 385 af 25. maj 2009):

Hvis kundekortet og pinkoden er blevet misbrugt af en anden, skal du dække tab op til kr. 1.100,- (selvrisiko), medmindre videregående hæftelse følger af andre regler.

Du skal dække tab op til kr. 8.000,- (inkl. selvrisiko), hvis pinkoden har været anvendt, og:

  • Du har undladt at underrette Q8 Danmark A/S snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kundekortet er bortkommet, og at koden er kommet til den uberettigedes kendskab,
  • Du har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug, eller
  • Du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.

Du skal dække tab op til kr. 8.000,- (inkl. selvrisiko) i tilfælde af, at kundekortet har været misbrugt af en anden person, når kundekortet har været aflæst fysisk eller elektronisk, og den uberettigede i tilknytning hertil har anvendt en falsk underskrift, og:

  • Du, eller nogen, som du har overladt kundekortet til, har undladt at underrette Q8 Danmark A/S snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kundekortet er bortkommet, eller
  • Du, eller nogen, som du har overladt kundekortet til ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.

Din samlede hæftelse kan ikke overstige kr. 8.000,- (inkl. selvrisiko), selv hvis du hæfter efter begge kr. 8.000,- reglerne.

Du hæfter for det fulde tab, hvis pinkoden har været anvendt i forbindelse med misbruget under følgende betingelser:

  • Du har selv oplyst pinkoden til den, som har misbrugt kundekortet, og du indså eller burde have indset, der var risiko for misbrug.
  • Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser til at beskytte pinkoden eller har undladt at spærre kundekortet.

Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår efter, at Q8 Danmark A/S har fået besked om, at kundekortet skal spærres.

9. Spærring 

For at imødegå og begrænse misbrug er der indkodet automatisk spærring i vores elektroniske systemer. Q8 Danmark A/S kortsikkerhedssystem er opbygget således, at det reagerer på et meget unormalt forbrug, overskridelse af aftalt købsmaksimum og manglende betaling, hvilket kan medføre automatisk spærring af kundekortet. Spærring af kundekort vil også kunne finde sted, hvis det bliver stjålet, tabt eller på anden vis bortkommer.

Hvis dit kundekort bliver spærret, vil du modtage skriftlig meddelelse herom, ligesom du vil blive registreret på vores spærreliste.

Du har ligeledes ret til indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler i forbindelse med din registrering på spærrelisten.

Som registreret på Q8 Danmark A/S' spærreliste har du ret til at klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K, telefon 33 19 32 00. Du kan læse mere herom på www.datatilsynet.dk.

10. Hvordan bliver Q8 Kundekort lukket?

Enhver væsentlig misligholdelse, såsom medvirken til kortmisbrug, vil medføre dels lukning af kundekort, dels at ydelse af al yderligere kredit bortfalder, og endelig at alle udestående poster straks forfalder til betaling, uanset hvilket forfaldstidspunkt parterne tidligere måtte have aftalt.

Du kan ophæve kundekortaftalen med en måneds varsel, mens Q8 Danmark A/S kan ophæve kundekortaftalen med to måneders varsel.

I forbindelse med ophævelse skal kundekortet altid tilbageleveres til Q8 Danmark A/S i overklippet stand.

Såfremt du ikke opfylder de forpligtelser, som følger af nærværende bestemmelser for kundekort, foreligger der misligholdelse. Ved enhver misligholdelse forbeholder Q8 Danmark A/S sig ret til uden forudgående varsel at inddrage de udstedte kundekort.

Skriftlige eller telefoniske klager kan rettes til Q8 Danmark A/S, Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København, telefon 80 20 88 88.

11. Hvad betaler jeg for et Q8 Kundekort?

Der betales et månedligt faktureringsgebyr på kr. 5,50 inkl. moms for betaling via PBS og på kr. 8,00 inkl. moms for betaling direkte til Q8 Danmark A/S ud fra en tilsendt faktura (girokort el. check).

Ved betaling direkte til Q8 Danmark A/S er tillagt en rente på 1% af fakturerede beløb.

Sker der ændringer i gebyrordningen, får du meddelelse herom med rimeligt varsel. Ved betaling direkte til Q8 Danmark A/S skal indbetaling finde sted i overensstemmelse med den på fakturaen anførte sidste indbetalingsdag eller efter forudgående aftale. Overholdes betalingsfristen ikke, debiteres en morarente på 1,0% pr. måned, beregnet fra den første i måneden af den forfaldne saldo, hvilket svarer til nominel rente på 12,70% p.a..

12. Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler rettidigt?

For udsendelse af første rykkerbrev betales et rykkergebyr på kr. 100. For efterfølgende rykkerbreve betales et rykkergebyr på kr. 100. Overgives vores tilgodehavende til retslig inkasso beregnes et inkassogebyr på kr. 100. Ved indgåelse af en betalingsaftale beregnes et gebyr på kr. 50 inkl. moms.

Såfremt dine bilag bortkommer, kan vi som en ekstra service tilbyde kopi af følgesedler og fakturaer for kr. 25 pr. stk. inkl. moms. Udfærdigelse af kontoudskrift koster et gebyr på kr. 100 pr. stk. inkl. moms. Kopi af faktura og kontoudtog kan hentes på Q8.dk.

Ved manglende betaling spærres kortet.

13. Behandling af mine personlige oplysninger?

Q8 Danmark A/S indsamler og behandler dine personlige oplysninger i forbindelse med din ansøgning om et Q8 kundekort. Med mindre ansøgningen om kundekort afslås, opbevares følgende personlige oplysninger: Navn, adresse samt cpr-nummer og telefonnummer. Hvis betaling sker via PBS, opbevares registrerings-, konto- eller girokontonummer, indtil tilmelding er foretaget.

Oplysningerne anvendes ligeledes i forbindelse med udfærdigelse af fakturaer, breve og lignende kommunikation med kortindehaveren, ligesom oplysningerne kan blive anvendt i forbindelse med spærring af kundekortet.

Ansøgning om kundekort, der er imødekommet, opbevares i fem år.

Dine oplysninger videregives ikke uden dit samtykke, men Q8 Danmark A/S er tilsluttet Debitor Registreret, og hvis en fordring overgives til retslig inkasso jf. ovenfor under punkt 9, vil Q8 Danmark A/S i overensstemmelse med persondatalovens regler foretage en indberetning til Debitor Registreret. De oplysninger, der videregives, vil være følgende: Navn, adresse, evt. fødselsdag samt skyldigt beløb.

Du har i henhold til persondataloven ret til indsigt i de indsamlede oplysninger samt ret til at gøre indsigelse overfor behandlingen af oplysningerne.

Du har ligeledes krav på at få urigtige oplysninger rettet eller slettet.

Henvendelse kan rettes til Q8 Danmark A/S, Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København.

14. Ændring af disse vilkår

Ændringer af vilkår, der er til ugunst for dig, kan ske med to måneders varsel. Besked om ændringer vil blive givet direkte til dig, f.eks. pr. brev eller email. Du bærer selv ansvaret for, at du ikke modtager meddelelse om ændringer, hvis du ikke har meddelt email- eller adresseændring til Q8 Danmark A/S.

Ved ændring af reglerne vil disse anses som vedtaget, medmindre du inden datoen for ikrafttræden har meddelt Q8 Danmark A/S, at du ikke ønsker at være bundet af de nye regler.

Hvis du meddeler, at du ikke ønsker at være bundet af de nye regler, vil kundekortaftalen anses som ophørt på tidspunktet for ændringernes ikrafttræden, og kontoen vil herefter blive opgjort.

15. Adresse- og navneændring 

Adresseændring skal straks meddeles til Q8 Danmark A/S. Meddelelsen kan gives til Kundecenteret på telefon 80 20 88 88, pr. brev til ovennævnte adresse eller på Q8.dk. Navneændringer bedes meddelt skriftligt pr. brev eller via Q8.dk. Hvis du ikke meddeler adresseændring til Q8 Danmark A/S, og det er nødvendigt at indhente oplysninger fra Folkeregistret, beregnes et gebyr på kr. 50 inkl. moms.

16. Tvister

Alle tvister vedrørende Q8 Kundekort afgøres efter dansk ret og skal behandles af de danske domstole.

17. Årlige omkostninger på Q8 Kundekort - ÅOP

Læs ÅOP

Ovenstående oplysninger er angivet i henhold til bekendtgørelse nr. 193 af 01/03/2007 om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser. 

Beregningerne er foretaget på baggrund af en hovedstol på kr. 5,000 og en løbetid på 1 år. Afdragsformen er kredit med variabelt lånebeløb. 

ÅOP ved direkte betaling til Q8 Danmark A/S

UDNYTTELSESGRAD

ÅOP FØR SKAT

 ÅOP EFTER SKAT*

100 % 14,62 % 9,80 %
50 % 16,54 % 11,08 %

25 %

 20,38 %

13,65 %

Ved betaling direkte til Q8 Danmark A/S er faktureringsgebyret kr. 8,00 og nominel årlig rente = 12,7 %   

ÅOP ved tilmelding til Betalingsservice 

UDNYTTELSESGRAD

ÅOP FØR SKAT

 ÅOP EFTER SKAT*

100 % 1,32 % 0,88 %
50 % 2,64 % 1,77 %

25 %

 5,28 %

3,54 %

Ved tilmelding til Betalingsservice er faktureringsgebyret kr. 5,50 og nominel årlig rente = 0,0 %

Ovenstående oplysninger er angivet i henhold til Bekendtgørelse nr. 193 af 01/03/2007 om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser.

Sikkerhedsstillelse: Der er ingen sikkerhedsstillelse for Q8 Benzinkort.

 *ÅOP efter skat: Som skattesats anvendes satsen for personer med negativ kapitalindkomst i gennemsnitskommune