Mod fremtid uden fossile brændstoffer

Vi er overbeviste om, at vores samfunds fremtid er fossilfri. Når vi ser længere frem, så vil der være etableret alternative løsninger til transporten, og de fossile brændstoffer vil blive faset ud.

Fremtidens løsninger

Vi ser os selv som en del af omstillingen til en fossilfri fremtid, fordi vi som aktør på brændstofmarkedet har et særligt potentiale til ikke blot at omstille vores egen virksomhed, men også til at hjælpe vores kunder og andre aktører i samfundet med deres omstilling.

 

Derfor har vi sat en række mål, der blandt andet sætter fokus på partnerskaber, der skal være med til at fremme denne udvikling. 

 

Vi vil med vores mål om at være klimaneutrale i egen drift i 2025 sætte høje krav til de samarbejdspartnere og leverandører, som blandt andet distribuerer vores brændstofprodukter på tværs af Skandinavien, så vi kan sikre, at mindre klima- og miljøbelastende alternativer sættes i spil, hvor det er muligt. 

 

Vi er også meget opmærksomme på, at de fossile brændstoffer, som vi sælger i dag, skal udfases over tid. Derfor har vi sat os et mål om at blive klimaneutrale i hele værdikæden i 2035. Det er et ambitiøst mål, for selvom bilerne allerede i dag bruger en mindre andel af fossile brændstoffer, så stiger transportbehovet stødt. 

 

Det sætter ikke kun store krav til os, men også til de produkter og tjenester, vi udbyder.

 

Vi ser vores helt unikke infrastruktur som en oplagt del af fremtidens løsning, fordi den gør det muligt at servicere mange forskellige behov for mobilitet. Flydende el (elektrofuels) er interessant især i forhold til den tunge trafik og til flytrafikken. Andre flydende alternativer, såsom biobrændstoffer, ser vi også som en del af løsningen i den kommende tid - både for at reducere CO2-udslippet fra den transport, der i en årrække endnu er afhængig af fossile brændstoffer, men også som en mulighed for 100% fossilfri brændstoffer. Vi ser også biogas som en del af løsningen, ligesom LNG (flydende naturgas) kan være en mere CO2-venlig løsning til nogle transportformer.

 

Nogle løsninger er langsigtede, mens andre løsninger her og nu kan reducere CO2-udledningen - og begge tilgange er nødvendige for, at vi kan nå vores mål.

 

Du kan læse eksempler på vores mange initiativer for transporten herunder, eller gå til vores side om bæredygtighed for at læse mere om vores mål – fx i vores seneste bæredygtighedsrapport.