Tips til den bedste bilferie

Der er stor nydelse og frihed ved at tage bilen og køre på ferie på tværs af Danmark og ned gennem Europa. Se det skiftende landskab uanset om I kører til Skagen eller Sicilien. Her er vores tip til, hvordan I får den bedste tur på vejen mod ferielandet.

Hurtige tips til bilferien

Sjov på bagsædet

De lange køreture, kan føles ekstra lange for børnene på bagsædet. Se vores tips til, hvordan man kan underholde og sprede god stemning i bilen.

Bedste rejse-apps

Find de bedste restauranter og seværdigheder direkte på mobilen. Se de 5 apps der giver alt fra bykort, oversættelse fra lokalsprog, anbefalede restauranter og meget mere.

10 trafiktips

Tager I bilen udenfor Danmarks grænser er det en god ide at have styr på rejsen og regler, inden I suser afsted. Vi har samlet vores bedste trafiktips her.

Fyld bilen med Q8

Når I kører hen over sommerlandet og skal have tanket bilen og maverne, så er vi klar med fx brændstof og sprinklervæske til bilen, sandwich, pølsehorn, Starbucks kaffe og Meyers bagværk til jer. 

Og der er altid noget til den søde og den salte tand bagefter. Så forsyn jer og bilen hos os, inden I fortsætter turen udover stepperne.

Vi glæder os til at se jer.

Bagsædet - børnenes hyggekrog

Bilferien skal være hyggelig hele vejen – både når I kommer frem og også undervejs. Lange strækninger kan jo nogle gange være en prøvelse for de mindste. Det er der også råd for. Omdan bagsædet til børnenes helt egen hyggekrog. Her er nogle af vores forslag.

  • Indret bagsædet med puder, tæpper og solskærme, så der bliver hyggeligt på bagsædet
  • Download fx DR Ramasjangs-app, Netflix eller tegnefilm på YouTube
  • Download playlister hjemmefra, så er der fællessang i bilen
  • Tag masser af malerbøger, opgavebøger og farver med
  • Leg fx 'Gæt et dyt' eller 'Skibet er ladet med' og andre hyggelige lege
  • Hold pauser undervejs så alle får luft og strakt benene
  • Nyd udsigten og slap af, for børnene skal jo ikke underholdes hele tiden

 

Når du pakker bilen

  • Højden på bagsædet er en god indikator for, hvor højt du bør pakke. Hvis du kun pakker så højt som bagsædet, undgår du nemlig, at din bagage flyver frem under opbremsning, og du får heller ikke blokeret dit udsyn af bagruden. 
  • En tagboks giver ekstra plads, hvis bagagerummet er fyldt. Men en tagboks øger også bilens brændstofforbrug. Det du kan gøre er at øge lufttrykket med 0,2-0,5 bar, når du kører med tung last. I bilens instruktionsbog eller på indersiden af brændstofkappen finder du info om det rigtige lufttryk til din bil.
  • Pak de lette ting i tagboksen og spænd dem fast. Læg de tungeste ting nederst i bagagerummet. Husk at tjekke, hvor mange kilo du må pakke i tagboksen.
  • Pak dit eget rejseapotek med fx hovedpinepiller, plastre og forbinding, pincet, næsespray, midler mod køresyge – og selvfølgelig solcreme. 
  • Sid godt i bilen. Sidder man alt for klemt i bilen, bliver det en lang og ikke særlig behagelig tur. Pak om og lad eventuelt noget blive hjemme.

På ferie med de bedste rejse-apps

Når vi kører på ferie, har vi måske for vane at besøge restauranter, seværdigheder og andet, som vi enten kender eller har fået anbefalet af familie og venner. Nogle gange er det også sjovt at opdage noget helt nyt. Her er blot et lille udvalg af de mange apps, der kan udvide vores horisont på ferien.

1. Maps.Me - Download bykort hjemmefra

I appen Maps.me kan du hjemmefra downloade bykort over de områder, I rejser hen til. Så kan I nemt finde vej uden at bruge data i udlandet. Din GPS i mobilen sørger stadig for at fortælle, hvor du er på kortet, bare uden du bruger mobildata imens. 

2. Spotted By Locals - her undgår du turistfælderne

I over 80 storbyer rundt omkring i verdenen giver lokale dig de bedste tips til, hvor det fx er bedst at spise. Så du undgår de måske lidt halv dyre og halvdårlige turistfælder.

3. AroundMe - Find nemt det hele

Melder sulten sig, skal bilen tankes op eller skal der købes proviant? Med appen AroundMe får I på få sekunder et overblik over restauranter, hoteller, supermarkeder, banker og alt andet omkring jer. På den måde ved I, hvad der venter om næste gadehjørne.

4. TripAdvisor - brugernes bedste anbefalinger

Lad andre brugere giver dig deres bedste anbefalinger. TripAdvisor er uhyre populær i hele Europa, og har du fundet en restaurant eller seværdighed, som du overvejer at besøge, så kan du være 98 % sikker på, at der ligger en anmeldelse fra en anden bruger om stedet.  

5. Google Translate - lad kameraet oversætte for dig

Er du et sted, hvor lokalsproget ikke er din stærke side, og kan det være lidt en udfordring at læse menukort, informationsskilte eller anden lokaltekst? Så hent Google Translate appen og vælg lokalsproget i appen og tænd mobilens kamera via appen. Så oversætter appen teksten for dig i løbet af et øjeblik.

Oplad elbilen i hele Europa

Har du elbil får du med appen Q8 Opladning adgang til mere end +4.500 ladepunkter i Danmark og +350.000 i hele Europa.

Fordele med appen Q8 Opladning:

  • Du får et nemt overblik over nærmeste ladestandere i hele Europa
  • Du kan betale for opladning direkte i appen med dit betalingskort
  • Start og afslut din opladning direkte i appen

Hent appen Q8 Opladning til IOS og Android:

 

AppStore 

GooglePlay

Q8-appen giver dig muligheder på vejen

Dine fordele med Q8-appen


  • Find altid nærmeste servicestation
  • Tank og betal direkte ved brændstofstanderen
  • Købe abonnement på bilvask
  • Købe en enkelt bilvask

Hent appen i
App Store og Google Play

 

AppStore 

GooglePlay

Forside af Q8-appen. Her kan du betale for brændstof og bilvask.

10 tips til trafiksikkerhed

Det er vigtigt at forberede sig grundigt til bilferien. Her er en række ting, der kan være godt at have styr på, inden afgang.

1 Planlæg turen

Det kan være en god idé at planlægge ruten grundigt og realistisk, så der ikke er for meget tidspres på chaufføren. Husk at opdatere din GPS og hold rigeligt med pauser. Er turen lang, kan det være smart at indtænke en overnatning, så alle i bilen får hvile nok. Husk altid at mærke efter, når du bliver træt, og sørg for at temperaturen i bilen ikke bliver for høj. Varme og mangel på frisk luft kan føre til øge træthed, og derved risikoen for uheld.
 

2 Tjek udstyret

Det kan være en god idé at sende bilen til eftersyn, inden man tager på bilferie, så motor, bremser, lygter og dæk fungerer, som de skal. Vær opmærksom på, at der kan være forskellige lovkrav til udstyr i bilen i forskellige lande. I langt de fleste lande er det et krav, at du har en advarselstrekant i bilen, og mange lande kræver også sikkerhedsveste til en eller flere i bilen. Husk også altid ladestik og kabler til dit elektroniske udstyr.

 

3 Når du kører

Hastighedsforskelle kan være farlige, især når man kører på motorvej. Sørg for at komme hurtigt op i fart, når du kører ind på motorvejen, og hold til højre – særligt i Tyskland, hvor der køres stærkere, end de fleste danskere er vant til. 
Sørg også for, at dine spejle er indstillet korrekt og er rengjort. Et godt overblik over trafikken er vigtigt for en sikker rejse.

4 Hvis uheldet er ude

Punkterer bilen eller går motoren i stå, skal du tænde for havariblinket og køre ind i nødsporet. Hold altid så langt til højre i nødsporet, som det er muligt.

På grund af risikoen for påkørselsulykker, er det vigtigt at få alle ud af bilen og om på den anden side af autoværnet – også når det regner eller er mørkt. Det er et lovkrav i flere lande, at du har refleksvest på, når du stiger ud af bilen på motorvejen. Det er derfor en god idé at have veste med til alle i bilen, da det øger de andre bilisters mulighed for at se jer.

Det kan også være godt at have en lommelygte i handskerummet, så du kan orientere dig, hvis det er mørkt. Din advarselstrekant skal hurtigst muligt placeres ca. 100 meter bag bilen. Gå altid længst væk fra vejen, helt inde i kanten af nødsporet, når du skal sætte trekanten.

5 Husk telefonnummer til vejhjælpen

Før du drager afsted, er det en god ide at indkode nummeret til din vejhjælpstjeneste. For står du pludselig med en bil, der ikke vil køre længere på grund af fx en overophedet motor på en fremmed motorvej, så er det godt at have sin vejhjælp ved hånden, der kan få sendt mandskab ud til dig. 

6 Få styr på førstehjælpskassen

I en del lande er det lovpligtigt at have ekstra sikkerhedsudstyr som fx en førstehjælpskasse, hvis der skulle ske noget med dig eller medbilister på vejene. Så anskaf dig en førstehjælpskasse inden afrejse eller få fyldt den, der allerede ligger klar i bilen.

 

7 Færdselsregler i udlandet

Færdselsregler varierer fra land til land. Orientér dig derfor altid om de forskellige færdselsreglementer i det/de lande, du skal besøge på din bilferie, inden du tager afsted. På den måde kan du undgå unødige bøder. Du kan bl.a. finde en detaljeret liste over andre landes færdselsregler hos FDM.

8 Regn bro- og vejafgifter ind i budgettet

Går turen udenfor Danmarks grænser ned over Europa, skal du være opmærksom på, at du skal betale afgift på en del broer og motorveje. Det er en god ide at tjekke hjemmefra, om du skal køre på strækninger med afgifter. Formegentligt vælter afgifterne ikke budgettet, men det er meget rart at vide på forhånd, hvad man ca. kan forvente at skulle betale - både ud og hjem.

9 Gem værdierne væk

Uanset om familien holder en kort pause under turen eller er væk fra bilen i nogle timer, så skal I aldrig lade værdier som fx smykker, GPS, mobiler og tablets ligge fremme. Det kan hurtigt blive en trist ferie, hvis I kommer tilbage til en bil, der er blevet brudt op. Gem værdier under sædet eller i bagagerummet.

10 Husk dokumenterne

 Naturligvis har du allerede pas og kørekort klart. Men husk også registreringsattesten til bilen. Er registreringsattesten fra før december 2005, skal du tage hele attesten med, og ellers skal du blot tage del 1 med.
Er der kæledyr med i turen til udlandet, skal du huske at tage dyrets pas med, så man kan tjekke, om dets vacciner er dækket i forhold til internationale krav.