Oplysning om opvarmning

RSF-regeringen indgik i marts 2012 en energiaftale med ambitiøse energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020, som blandt andet har betydning for oliefyr.

Det er stadig lovligt at bruge fyringsolie

Ifølge Energiaftalen skal anvendelsen af blandt andet olie, naturgas og kul reduceres med 25 % fra 2010 til 2020. Olie står for den mindste del af reduceringen, idet en stor del af olieforbruget forekommer i transportsektoren. Hovedparten af reduktionen skal komme fra husholdninger og erhverv blandt andet produktion af el- og fjernvarme. 

For at opfylde disse krav har man indført, at fra 2013 var det ikke længere lovligt at installere olie- og gasfyr i nybyggeri. Derudover var det fra 2016 ikke længere lovligt at installere oliefyr i områder med fjernvarme og naturgas. Det skyldes, at der frem mod 2030 arbejdes mod, at oliefyret skal udsluses som middel til opvarmning. 

Det betyder, at det stadig er lovligt at bruge fyringsolie til dit fyr indtil videre, såfremt du har et eksisterende fyr. Hvis du skal udskifte dit gamle fyr til et nyt, er dette kun lovligt, såfremt du ikke bor i områder med fjernvarme og naturgas. For dig, som allerede har et oliefyr, kan du i stedet gå efter den mest effektive? og mindre miljøbelastende  fyringsolie. Det sikrer en længere holdbarhed på dit oliefyr, og du kan også spare flere penge ved en fyringsolie af høj kvalitet. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt typen Comfort Super fyringsolie.