Q8 HVO100 Biodiesel
Nu kan du køre mere bæredygtigt med Q8 HVO100 Biodiesel. HVO er et vedvarende alternativ til konventionel diesel og udleder op til 90 % mindre CO2 og op til 10 % mindre NOx.
Hvad er HVO100 Biodiesel?
HVO står for hydrogenereret vegetabilsk olie og er et vedvarende biobrændstof, som er et alternativ til konventionel diesel. HVO biodiesel kan bestå af mange forskellige biologiske råvarer - herunder slagteraffald, som vores HVO100 er baseret på.
Der er mange fordele ved at vælge HVO100 Biodiesel. Du reducerer din CO2-udledning med op til 90 % og NOx udledningen med op til 10 %.
Stort set alle dieselmotorer kan uden problemer køre på HVO100. Vi anbefaler dog, at du tager fat i den autorisered forhandler, hvor du har købt din bil eller bilproducenten, inden du begynder at tanke HVO100. Som erhvervskunde kan du kontakte vores nedenstående rådgivere for yderligere hjælp og information om HVO biobrændstof.
Energiindhold og CO2-udledning med HVO100

Hvordan kommer jeg i gang med HVO100 Biodiesel?
HVO100 Biodiesel er et forholdsvis nyt produkt, og selvom de fleste dieselmotorer uden problemer kan køre på biodiesel, er det ikke alle, der er godkendt til HVO100. Derfor anbefaler vi at tage en snak med den autoriserede forhandler, hvor du har købt din bil eller bilproducenten, inden du tanker HVO100 første gang. Samtidig er det også vigtigt at være opmærksom på tilgængeligheden i dit område. HVO brændstof er endnu ikke tilgængeligt på alle vores stationer, men bliver udbudt på et fortsat stigende antal lokationer rundt omkring i landet. Den aktuelle liste over stationer med HVO100 brændstof finder du længere nede på denne side. Har du hjemmetank, kan vi også levere direkte hjem til dig.
Der er lige nu stor interesse for biobrændstof, da flere og flere virksomheder søger mere bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer, der kan være med til at reducere deres CO2-udledning. Vi står klar til at hjælpe dig med omstillingen til biobrændstof og en mere bæredygtig transport. Det er blot at kontakte en af vores rådgivere – så er du sikker på at komme godt i gang.
Hør hvad vores kunder siger om overgangen til HVO100

VM Tarm
I 1962 grundlagde Bernhard Lauritsen VM Tarm, og det er i dag hans barnebarn, Holger Lauritsen, der er direktør for virksomheden. VM Tarm producerer tankvogne i rustfast stål og aluminium af høj kvalitet. Da Holger i 2015 blev direktør, var det vigtigt for ham at tænke både bæredygtighed og miljø ind i måden virksomheden arbejder på. Et af de steder, hvor det især gav mening at handle, var transporten, som er en stor synder i forhold til miljøet, og her satte Holger ind for at undersøge, hvilke muligheder der var for forbedring.
Klik på billedet for at se videoen.
DB Schenker
PostNord
PostNord vil sætte retningen for fremtidens logistik med en målsætning om at være fossilfri transportør i 2030. I første omgang er det 2 ud af 3 af PostNords flåde af lastbiler, der nu kører på HVO100 Biodiesel, og de satser derfor massivt på HVO100 som en del af deres omstilling til bæredygtig transport.
Aalborg Kommune
Aalborg kommune vil være frontløber på den grønne omstilling og i tråd med dette har Aalborg Forsyning nu valgt at overgå til HVO100 Biodiesel på cirka 90 procent af renovationsafdelingens bilpark. Her har det vist sig, at det ikke kun er miljøet, der drager fordel af skiftet til HVO100.
Her tanker du HVO100
Vi leverer allerede nu HVO brændstof til erhvervskunder med hjemmetank, men nu er arbejdet også begyndt med at rulle HVO100 ud på udvalgte stationer. I dag kan du tanke biodiesel og derved reducere din samlede CO2-udledning på syv af vores stationer i Danmark.
- Q8, Stamholmen Hvidovre
- F24, Strandvejen Fredericia
- F24, Drastrup
- F24, Nørresundby
- IDS, Padborg
- IDS, TC Køge
- IDS, Århus
Brug for direkte sparring og rådgivning?
Du er altid velkommen til at trække på en af vores sælgende rådgivere og fagspecialister, der kender alt til biofuel og andre brændstoffer.
FAQ om HVO100 Biodiesel
Er du også i tvivl om, om du skal skifte til biobrændstof? Vi har bedt vores brændstofekspert, Nils Lassen, lave en FAQ på de spørgsmål, han oftest får om HVO100 Biodiesel. Finder du ikke det svar, du søger, eller ønsker du en uddybning, er du velkommen til at kontakte en af vores sælgende rådgivere.
-
Hvad er prisen på HVO100 Biodiesel?
Din pris på HVO100 Biodiesel kommer som altid an på dine rabatter baseret på forbrug. Men prisen på HVO er højere pr. liter sammenlignet med konventionel diesel. Prisen på HVO er dog stærkt påvirket af udbud og efterspørgsel, idet der er begrænset produktionskapacitet og en stadig stigende efterspørgsel.
Går du med overvejelser om begynde at anvende HVO biodiesel i din grønne omstilling og ønsker du et tilbud eller rådgivning på HVO biodiesel, er du velkommen til at kontakte en af vores sælgende rådgivere - det er helt uforpligtende.
-
Kan alle køre på HVO100 Biodiesel?
Ja, som udgangspunkt kan alle køre på HVO biodiesel. Teknisk set kan alle dieselmotorer anvende HVO100, men vi anbefaler, at du tager fat i den autoriserede forhandler, hvor du har købt din bil eller bilproducenten, inden du begynder at tanke HVO100. Som erhvervskunde kan du kontakte vores ovenstående rådgivere for yderligere information om HVO.
-
Er der forskel på ydeevnen/effekten på HVO biodiesel vs. diesel?
Typisk vil der ikke kunne registreres forskel. HVO brændstof forbrænder renere end diesel, hvorved man opnår bedre udnyttelse af brændstoffet, hvilket kompenserer for det marginalt lavere energiindhold.
-
Kræver det bestemte motortyper at køre på HVO100?
HVO100 overgår på mange områder de tekniske egenskaber for almindelig diesel, og derfor kan alle dieselmotortyper køre på HVO biodiesel væsentligt bedre. Specielt for motorer under garanti anbefaler vi dog at konsultere maskinleverandøren.
-
Hvad er fordelen ved HVO100 ift. andre typer biobrændstof?
En af de store fordele er, at det intet kræver at skifte fra diesel til HVO biobrændstof. HVO100 ligner rent kemisk almindelig diesel, og derfor er det muligt at skifte frit mellem og eventuelt blande HVO100 og diesel.
-
Hvor nemt er det at skifte til HVO100 i min hjemmetank?
Det er meget nemt at skifte til HVO100 i hjemmetank. HVO100 er fuldt blandbar med diesel og har samme egenskaber overfor pakninger, coatning og maling. Derfor kræver det kun, at man beder sin leverandør om at fylde HVO100 biofuel i sin hjemmetank i stedet for fossil diesel. Som altid anbefales det dog at kontrollere tanken for eventuelt kondensvand og bundslam.
-
Kan jeg bare begynde at hælde HVO100 i mit dieselkøretøj?
Ja, der er ikke behov for ændringer og reduktionen af CO2 vil begynde med det samme - dog først med fuld effekt, når den eksisterende diesel er opbrugt.
-
Findes der også farvet (grøn) HVO100 Biodiesel til offroad (landbrug)?
Ja, det kan vi sagtens iblande og levere til dig. Produktet hedder Q8 HVO100 Biodiesel F.
-
Kan man bruge HVO100 til traktorer såsom John Deere, Massey Ferguson, New Holland, CNH, Claas, Fendt m.fl.?
Flere traktorfabrikanter har godkendt anvendelsen af HVO100 Biodiesel på de seneste års modeller, men det anbefales at kontakte traktorfabrikanten for nærmere information.
-
Kan man bruge HVO100 til ældre traktorer?
Ja, HVO100 har samme egenskaber som diesel og vil fungere uden problemer i ældre og gamle traktorer.
-
HVO100 Biodiesel eller almindelig diesel?
Dette er et holdningsspørgsmål. HVO100 er den nemmeste og mest effektive måde at reducere CO2-udledningen fra eksisterende maskinpark. Muligheden for at skærpe egne såvel som kunders ønske om en grønnere profil kan imødekommes og ikke mindst tilpasses, idet HVO100 giver fuld fleksibilitet ved frit at kunne skifte mellem fossil diesel og HVO100 biobrændstof efter behov. Ydeevne er uændret ift. fossil diesel, så det er i sidste ende blot et spørgsmål om CO2-regnskabet og de ekstra omkostninger på et lidt dyrere projekt.
-
Kan HVO100 påvirke partikelfiltrets levetid og effektivitet?
En eventuel påvirkning vil altid være positiv, idet HVO100 Biodiesel forbrænder renere, og derved udleder færre partikler til partikelfilteret.
-
Giver anvendelsen af HVO100 nogen anledning til ændringer på køretøjer med AdBlue og SCR filter?
Nej, forbrug af AdBlue og filterets effektivitet vil stadig være nødvendigt for at sikre reduktion af de udledte NOx -forbindelser. HVO biodiesel reducerer NOx med op til 10 %.
Hold dig opdateret på gode tilbud
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for landbrug, og hold dig opdateret på gode tilbud samt information om biobrændstof og andre nye produkter eller gode råd til vedligehold af dine maskiner.
Det får du

Bæredygtighed i Q8
Som et af Skandinaviens største olieselskaber tager vi ansvar for vores påvirkning på vores omgivelser. Derfor har vi igangsat forskellige initiativer for at efterleve vores vision om at være den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse.
Vores initiativer omfatter eksempelvis vores mål om, at vores egen drift skal være klimaneutral senest 2030, og at hele vores værdikæde skal være klimaneutral senest 2045.